MF fejrede doktorgrad nummer 100
– Menighetsfakultetets ret til at uddele doktorgrader har haft stor betydning for den teologiske forskning og samarbejdet i Norge, mener rektor Vidar L. Haanes.
I 1990 fik Menighetsfakultetet (MF) som første private institution i Norge retten til at uddele doktorgrader. Den 18. december forsvarede Nils Hallvard Korsvoll doktorgrad hundrede ved MF.
– Det var morsomt at høre, at jeg var nummer hundrede. Forskningsmiljøet her på MF er rigtig fint. Det er et godt stipendiat-miljø og kollega-miljø generelt, siger Korsvoll.
MF har nu omkring 6-7 doktorgradsdisputatser om året.
– De er vigtige hver gang, men det at komme til nummer hundrede er en stor begivenhed, siger rektor Vidar L. Haanes til KPK.
Haanes, som har ledet 70 af de hundrede disputatser, tror ikke, det vil tage 26 år at få yderligere 100 doktorgrader.
– Jeg tror, det vil tage måske 10 år, før vi er på disputats nummer tohundrede, siger Haanes, som selv var nummer 14 på listen over doktorgrader på MF.
Menighetsfakultetet var den første private institution i Norge, som fik retten til at tildele doktorgrader.
– Opbygningen af doktorgradsprogrammet har betydet meget for MF som forskningsinstitution og for teologifeltet, men også for udviklingen af de private højskoler, som har teologi og kristendomsfag, siger Haanes.
Han tilføjer, at mange fra skoler som NLA, Fjellhaug, Ansgar og VID Diakonale højskoler har taget deres doktorgrad på MF.
– Det har ført os sammen. Kompetencen er øget på de forskellige private højskoler, og samtidig har vi arbejdet meget sammen. Jeg tror, at både her på MF og i fællesskabet af teologiske højskoler har det bidraget til en tilnærmelse, vurderer Vidar Haanes.
