Canadas kirker er rystede over regeringens krav om abortstøtte
Hvis Canadas kirker og kristne organisationer ønsker støtte fra staten til deres sommeraktiviteter, skal de bekræfte, at de går ind for de ansattes ”reproduktive rettigheder”.
– Det kan vi ikke krydse af med god samvittighed, siger pinsepræsten Jeff Hillier fra Community Pentecostal Church i Orléans. Han finder kravet ”dybt chokerende”.
Det såkaldte Canada Summer Jobs program indebærer, at virksomheder og NGOer får støtte til at ansætte studenter til sommerjobs.
Nu opfordrer kirkeledere deres medlemmer til at bede og kontakte deres politiske kandidater i parlamentet for at ændre de nye regler.
I ansøgningsformularen hedder det, at ”regeringen anerkender kvinders rettigheder som menneskerettigheder. Det inkluderer seksuelle og reproduktive rettigheder – og retten til adgang til sikre og lovlige aborter”.
Sidste år offentliggjorde aborttilhængere rapporter, som viste, at der blev givet støtte til prolife-grupper. Det fik bekæftigelsesministeriet til at indføre det nye krav. Men nu kritiseres regeringens politik også i internationale medier for at knægte tros- og ytringsfriheden.