Hjælp – vores søn er alkoholiker…

Kære Orla Lindskov.
Med håbet om forbøn og hjælp skriver vi dette brev til dig.

Vi er sunde og raske. Altså så sunde og raske som vi kan forvente at være i vores alder. Min hustru og jeg har begge passeret de halvfjerds.

Vi bor i en mindre by i Midt-jylland. Vi er troende kristne og har været det hele vores liv. Vi har også givet vores to børn en kristen opdragelse.

Nu håber vi, at du kan råde os, for vi har en stor sorg, som knuger os. Den suger næsten al glæde og energi ud af os hver dag.

Vores søn flyttede til København og er nu endt som alkoholiker. Han har arbejde. Men han har fået at vide, at han forsømmer for meget. Han har fået mange advarsler.
For ikke at forsømme mødte han beruset på arbejde og blev sendt hjem med en sidste advarsel. Han havde turet rundt hele natten.

Han har oparbejdet gæld, og nogle gange har min hustru og jeg måttet træde til med støtte, for at han ikke skulle miste det hele.

Vores tanker kredser om ham dag og nat, og især min hustru døjer med at sove. Vi beder meget for ham. Men det ændrer ikke rigtigt på hans situation. Vi opfatter hans alkoholisme som en slags sygdom, og vi beder om, at han må blive helbredt.

Vi spørger ham ofte, om han ikke godt vil standse med drikkeriet. Han lover hver gang, at han nok skal forsøge. Vi tror virkeligt, at han mener det. Men det lykkes ikke for ham.
Vi bliver skuffede, for han falder i igen og igen. Han siger selv, at han gerne vil ud af drikkeriet. Men han siger også: ”Mor og far, jeg kan bare ikke.”

Vi ved, at han lider under det. Men vi føler os magtesløse. Hvad kan vi gøre?
Han har været på antabus. Men det opgav han.

Min mand og jeg fortæller ham, at der vist nok er kommet noget nyt frem med hensyn til afvænning. Vi har bedt ham om at kontakte sin læge. Men det vil han ikke. Det er, som om han er blevet ligeglad og har opgivet det hele.

Vi håber meget på din forbøn for ham. Hvis du har nogle råd, så ville vi være meget taknemmelige for at høre dem.
Med venlig hilsen fra
Et ulykkeligt forældrepar

SVAR:

Der er håb for alkoholikere

Kære ulykkelige forældrepar
Jeg vil bede om helbredelse for jeres søn.

Lad mig starte med at sige, at jeg under et ophold i Japan så en udsendelse på TV netop om alkoholisme.
Her fortalte en professor, at den nyeste forskning peger i retning af, at alkoholisme kan være genetisk betinget.
Han talte om vigtigheden af, at de genetisk disponerede ikke starter med alkohol. Starter de, kan det blive begyndelsen på en katastrofal glidebane.

Man kan som jer opfatte alkoholisme som en slags sygdom. Mange alkoholikere lider desuden af psykiske problemer. Hos nogle er det måske endda årsagen til, at de drikker.
For andre er dagligdagen så hård, at de drikker for at komme væk fra den.

Ofte har alkoholikere, som det er tilfældet med jeres søn, mistet troen på, at de kan holde op. De kan ikke mere overskue deres egen situation. Nogle gange har de selv forsøgt at holde op; men det mislykkedes. Så giver de ofte op og siger som jeres søn: ”Jeg kan ikke.”

Netop de 3 ord får mig til at tænke på en tysk præst, som tog sig af en alkoholiker-familie. Familien var på 3: far, mor og en lille søn på seks. Det var faren, der havde problemet.

Hustruen ringer en eftermiddag til præsten for at fortælle, at nu var hendes mand faldet i igen.

Præsten tager hen til dem. Klokken var fem. Manden sidder i køkkenet. Ved siden af ham sidder den lille søn. Præsten siger stille til manden: ”Er det nu gået galt igen?”
Manden svarer ikke, men ser bare ulykkelig ud. Så tager han en tørresnor og begynder at binde sin dreng til en tung stol. Sådan havde faren og sønnen tit leget med hinanden. Legen drejede sig om at se, om man kunne komme fri. Det vidste præsten ikke noget om.

Da præsten ser, hvad der foregår, tænker han: ”Hvad er nu det? Er han fuld endnu?
Men præsten lader faren fortsætte, og faren slutter med at binde en stram knude. Så beder faren drengen om at rejse sig fra den tunge stol. Drengen prøver. Men han kan ikke.

Så vender alkoholikeren sig mod præsten med et ulykkeligt udtryk og siger:
”Sådan er det med mig. Jeg vil allerhelst stoppe med at drikke. Jeg kan bare ikke. Jeg er bundet.” – Det er mange alkoholikeres situation.

Lad mig herefter bringe et glædeligt vidnesbyrd fra en kvinde fra USA. Hun skrev følgende:

”Jeg er 59 år og troende. Men min store sorg var, at min bror havde været dranker i 30 år. Jeg blev til sidst helt desperat for, at min bror skulle blive udfriet. Derfor gik jeg ind i en faste på 12 dage.

Jeg drak kun vand. Jeg er hjemmegående husmor og passede mit arbejde i huset under fasten.

Akkurat 30 dage efter min fastes afslutning, fik jeg en besked fra min svigerinde. Hun fortalte, at min bror nu var fuldstændig udfriet fra drikkeriet.
Han var desuden blevet frelst og følte ikke mere trang til alkohol.

Der er så nu gået et halvt år, og min bror er stadig uden trang til alkohol. Jesus udfriede ham fra drukkenskabens dæmon.
Jesus siger, og det har jeg nu oplevet: der er noget ondt, som først forlader mennesker ved bøn og faste. ”

Der findes efterhånden mange gode tilbud om hjælp til afvænning fra alkohol. Mange mennesker gør et stort og oprigtigt arbejde for at hjælpe alkoholikere.

Med vidnesbyrdet fra USA i tankerne er det også vigtigt at tænke på, at Jesus kan forvandle alt, og at der er kraft i bøn og faste.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

OPLEVELSER:

Kære Orla Lindskov
Jeg kender helt konkret mange, der er blevet helbredt ved din forbøn og ved dine salveduge. Derfor tror jeg fuldt og fast på, at Jesus også vil helbrede mig ved din hjælp.
Mange hilsener fra
En der tror og håber

Jeg ønsker alle mine Brevkasse-læsere et godt, velsignet og helbredende nyt år 2018.

Orla Lindskov