Jesus – er en sand nyhed

Der er varme og gode nyheder til os i en kold og mørk januar måned 2018.

Jesus – sin fars søn

Jesus tager os med ind i det, der rører sig i ham, nu hvor hans død nærmer sig.

I julen har vi netop fejret, at Jesus gav afkald på et liv i himmelen med sin far for at leve et liv på jorden med mennesker og i en nær relation til sin far i himmelen. (Filipperbrevet kap. 2).

Den nære relation får vi et indblik i, i denne samtale, hvor der er et svar med tordenrøst fra himmelen. Jesus går ikke alene med sine udfordringer – han deler dem med sin nærmeste!

Jesus – vores ven for livet

Jesus valgte ikke at stå i sin ret, men at give afkald på et liv.

Han blev lagt i jorden som et hvedekorn, og i ham er der vokset et fantastisk liv frem, som vi som kristne og Guds folk har del i.

Vi får i troen på Jesus givet et liv, som ikke kan dø, et liv nu og for altid.

Jesus – altid søn

Jesus mistede noget, men aldrig det at være søn elsket af sin far. Altid søgte Jesus ind i samtalen og nærværet med sin far i himmelen, og hele tiden blev han givet liv og anerkendelse.
”Du er min søn, som jeg elsker”. (Markus 1,11)

Sådan levede Jesus i verden, defineret af hvem hans far siger, at han er, og ikke af hvem ”verden” sagde og siger, at han er.

Det, der bliver gjort herligt og stort er netop dette – relationen mellem Gud far og Gud søn og den kærlighed, som vi føjes ind i.

Jesus – han kalder på os

Jesus kalder os til at stå sammen med ham i relationen til Gud, som vores himmelske far.

Jesus kalder os til at leve som Guds skabte sønner og døtre og til at leve i relationen til Gud som far, hvor vi bliver anerkendt, får givet værdi og hele tiden kaldes dem, som vi er skabt til at være.
Jesus siger, at vi som ham skal leve i verden uden at lade os definere af den.

Vi skal give slip på at stå i egen ret, opgive vores selvstyreområde, hvor selvværd, selvtillid, selvkontrol er det, vi selv skaber.

Vi må miste det, som har os selv som fortegn, for at få det liv, som har Gud som fortegn – det ægte liv, som vi har mistet. Vi må ikke lade os nøje med den falske vare.

Jesus – kamp for livet

Der er noget i denne verden, som ikke er elsk-værdigt. Det holder ikke mål, det har ikke tyngde i sig, det står for fald.

Det afsløres som noget falsk. Jesus afslører Djævelen, som fører sig frem, som om verden er hans, som om det er ham, der skaber og definerer, hvad liv er, som om det er ham, der råder og regerer.

Det ser sådan ud, men det er ikke sandt. Sandheden og den fantastiske storhed afsløres i Jesu død og opstandelse og den unikke kærlighedsrelation mellem Gud far og Gud søn.

Jesus stod ikke i sin egen ret, men gav afkald, for at vi med rette kan kalde os Guds sønner og døtre – vi er Guds elskede børn! (Romerbrevet kap. 8 v. 14ff)

Søndagens tekst: Joh. 12, 23-33

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Tro på lyset mens i har lyset
23 Jesus sagde til dem: »Nu er det øjeblik kommet, hvor Menneskesønnen skal ophøjes. 24 Det siger jeg jer: Hvis ikke et hvedekorn bliver lagt ned i jorden og dør, så bliver det aldrig til mere end det ene korn. Men hvis det dør, vil det bære megen frugt. 25 Den, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men den, der giver afkald på sit eget liv i denne verden, vil få det liv, som varer evigt. 26 Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig. 27 Mine inderste tanker er i oprør. Skal jeg bede: Far, skån mig for det, der venter forude? Nej, det er jo derfor, jeg er kommet så langt, som jeg er. 28 Far, vis din storhed!« I det samme lød en stemme fra himlen: »Jeg har vist min storhed, og jeg vil vise den igen!« 29 Nogle af dem, der stod omkring ham og hørte stemmen, mente, at det havde tordnet, men andre sagde: »Det var en engel, der talte til ham!« 30 Jesus sagde da til dem: »Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres. 31 Nu er tiden kommet, hvor denne verden skal dømmes. Nu skal denne verdens fyrste smides ud. 32 Og når jeg bliver løftet op, vil jeg drage alle til mig.« 33 Med de ord hentydede han til, hvordan han skulle dø.