Love mod parallelsamfund må ikke ramme de forkerte
Kan kristne forkyndere og friskoler nu ånde lettet op?
Der er brug for en mere præcis indsats mod parallelsamfund, så nye regler ikke generer alle andre danskere.
Det mener statsministeren, som i sin nytårstale erkendte, at der er problemer med integrationen mange steder i Danmark. De bredt formulerede love mod hadprædikanter og privatskoler har skabt frygt for ytringsfriheden også i kristne kredse. Men regler mod parallelssamfund handler hverken om hudfarve eller religion, men om at vælge Danmark til, fastslog Lars Løkke.
Helt konkret foreslog han, at ghettoerne skal afvikles, fx ved at bygningerne rives ned, og indbyggerne spredes.
’Et kristent land’
I 2015 skrev Venstre i sit regeringsgrundlag ’Sammen for fremtiden’, at ”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.”
Formuleringen skabte kritik bl.a. fra oppositionen, selv om regeringsgrundlaget samtidig lovede alle ”frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme.”
Den såkaldte trekløverregering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra 2016 har et regeringsgrundlag med titlen ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”.
Også her findes formuleringen om, at Danmark er et kristent land.
Indlæg i Græsted-sag
Lars Løkke har tidligere vovet at udtale sig personligt om den kristne tro. I 2016 skrev han på Facebook efter en privat ferie i Israel:
”Bruger påskedagene på en privat ferie med Sólrun i Israel. Besøgte i dag Fødselskirken i Betlehem, hvor Jesus blev født. At tænde lys lige dér på Langfredag – få kilometer fra Golgata – sætter mange tanker i gang…”
Også i december 2017 udtrykte Lars Løkke sin positive indstilling til kristendommen, da hans gamle skole aflyste den traditionelle juleafslutning i Græsted Kirke.
”Det er en ommer”, skrev statsministeren på sin Facebookside om skolens beslutning.
