Konfliktens ofre får hjælp

Mission Uden Grænser hjælper fattige i det østlige Ukraine.

I krigsårene har de trætte mænd og kvinder glemt, hvordan man smiler. De bevæger sig forsigtigt af frygt for nye bombardementer, fortæller en medarbejder fra Mission Uden Grænser.

De fattigste beboere nær konfliktzonen i det østlige Ukraine oplever både utryghed og mangel på mad og basale hverdagsvarer. De har ikke råd til at flytte derfra og ser ingen anden løsning end at blive tilbage og håbe på Guds beskyttelse.

Larmende stilhed

Stilheden opleves tung og larmende for de kristne frivillige og personalet fra Mission Uden Grænser, når de krydser det sidste ukrainske militære kontrolpunkt ved indgangen til en landsby i det østlige Ukraine.
Kæmpe bombekratere træder pludselig frem, og på hver side af den næsten uigennemtrængelige, mudrede vej står ruinerne fra industribygninger, der vidner om et andet liv. For fire år siden var dette et smukt sted, hvor landbruget trivedes på grund af den rige chernozem jord.
Men beliggenheden nær fronten har gjort det umuligt at finde sikkerhed. De sidste fire år er der ikke kommet nogen til landsbyen ud over militære tropper og frivillige fra den lokale kirke.

Frivillige blev beskudt

De frivillige fra Mission Uden Grænser kommer ubevæbnede bortset fra deres tro og førstehjælpsudstyr, for at nå de fattigste beboere. En frivillig fortæller:
”Sidste vinter blev vejene sat i brand på grund af de voldsomme angreb. Vi kom for at hjælpe, men skuddene blev også vendt mod os. Vi undslap kun området ved at slukke for bilernes forlygter og komme væk, så hurtigt vi kunne gennem mørket.”
I dag er atmosfæren i landsbyen stadig anspændt, men man forsøger at genfinde roen, og borgerne bevæger sig forsigtigt ud på gaderne igen. Hver dag lever de under missilernes skygge og frygten for, at de til hver en tid kan blive ramt. Man forstår udmærket deres forsigtighed.

Nødhjælp og opmuntring

Takket være støtten fra Mission Uden Grænsers donorer udleveres madpakker og brød til landsbyens borgere for at hjælpe dem med at overleve de hårde vintermåneder.
I forbindelse med uddelingerne holder man også en kort samling, hvor Mykola Bogdanets, MUGs lokale manager i Ukraine, den lokale pastor og nogle frivillige beder sammen med beboerne og opmuntrer dem.
De taler ikke om krigen og konflikten mellem øst og vest, men om noget som de alle har til fælles – deres familie og børn. Det kan ses som et forsøg på at vende fokus fra de dårlige omstændigheder.
Den lokale pastor slutter med at tale om livets brød og siger: ”Hvis folk havde en sand forståelse for Guds vilje og kærlighed, ville ingen kæmpe og deltage i denne krig.”

’Her bor mennesker’

Når man ser de lokale ind i øjnene, er det svært at læse deres tanker. I krigsårene har deres ansigter glemt, hvordan man smiler. De bevæger sig frem med forsigtighed.
I dag er der ingen bombardementer, men igen i morgen er det sandsynligt, at der i nyhederne vil blive rapporteret konflikter fra dette område. Men disse mennesker er overlevere. Deres stoiske tørst efter livet – men også deres behov for beskyttelse – afspejles af det, de ridser ind på deres døre: ”Her bor børn” eller ”Her bor mennesker.”
Med det samme de trætte mænd og kvinder modtager støtten, siger de tak, men går hurtigt tilbage til, hvad der synes at være en normal ukrainsk aften.
I stedet for at høre lyden af børn, der leger, klingende kvægbjælder eller hanens galen, er der i stedet dødstille. Lyden afbrydes kun nu og da af en frygtindgydende salve fra automatvåben et sted ude i området, slutter den frivillige fra Mission Uden Grænser.

Mission Uden Grænser

Mission Uden Grænser arbejder blandt børn og familier i seks af Europas fattigste lande: Albanien, Bosnien/ Hercegovina, Bulgarien, Moldova, Rumænien og Ukraine.
Alt arbejdet udføres gennem lokale medarbejdere, menigheder og missionscentre. De hjælper mennesker uafhængigt af deres religiøse, politiske og etniske tilhørssted.