Præsidenternes præst hyldes verden over

– Den STORE Billy Graham er død. Der var ingen som ham! Han vil blive savnet af kristne og alle religioner. En meget særlig mand, skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter.

Den verdenskendte vækkelsesprædikant, som er blevet kaldt den vigtigste evangelist siden apostlen Paulus, døde onsdag 21. februar, 99 år gammel.

Amerikanske Billy Graham, som de sidste 70 år har evangeliseret i 185 af verdens lande, døde i sit hjem i North Carolina onsdag den 21. februar.

Hilsener, som hylder den anerkendte evangelist, strømmer nu ind, skriver den kristne netside Christian Today.
– Den STORE Billy Graham er død. Der var ingen som ham! Han vil blive savnet af kristne og alle religioner. En meget særlig mand, skrev den amerikanske præsident, Donald Trump.

Hvor er himlen?

Billy Grahams søn, Franklin Graham, som besøgte Oslo i efteråret, skrev denne meddelelse på Twitter:
”Min far … blev en gang spurgt, “Hvor er himmelen?” Han sagde: “Himmelen er, hvor Jesus er, og jeg kommer snart til ham!” I morges forlod han denne verden for det evige liv i himmelen, forberedt af Herren Jesus Kristus – Verdens Frelser, som han proklamerede i 80 år.”

Både politikere, tidligere præsidenter, religiøse ledere og kendiser har hyldet Billy Graham, siden nyheden om hans død blev kendt. Præsidenten for den etiske og religiøse frihedskommission, Southern Baptist Convention, Russel Moore sammenlignede prædikanten med Bibelens apostle.
– Billy Graham var efter min mening den vigtigste evangelist siden apostlen Paulus. Han forkyndte Kristus, ikke sig selv, ikke politik, ikke velstand … han havde en uimodståelig personlig integritet, sagde Russel Moore.

– Jeg føler det, som om jeg er med til min egen begravelse, sagde den 88-årige verdensevangelist, da Billy Graham-Biblioteket i 2007 blev indviet i hans hjemby Charlotte. Her stod præsidenterne Bill Clinton, Jimmy Carter og George Bush (Senior) frem og takkede og roste ham efter tur for hans forkyndelse, forbøn og venskab. På billedet ses Billy Graham sammen med daværende præsident John F. Kennedy.
Angrebet i Norge

Men selv om prædikanten var meget vellidt, oplevede han også modstand. Da Billy Graham besøgte Norge for anden gang i 1978, blev han angrebet på et møde i Storsalen i Staffeldtsgate i Oslo.
En ung kvinde kastede tomater tilsat en væske på ham.
Bjørn Willoch, som sat bagerst på podiet bag Graham, sagde senere i et interview med KPK, at det var en ætsende væske, som han selv fik noget af i håret.
Vagterne fik hindret kvinden i at gøre noget mere alvorligt. Willoch snakkede med hende og besøgte hende senere. Han sagde, at hun tilhørte en gruppe, som kaldte sig 666. Da han var på besøg hos hende, kom der flere piger, som var med i samme gruppe.

– De havde en meget hadsk holdning til den kristne tro, sagde Willoch.
Bjørn Willoch, som havde en central funktion i arrangementet, siger, at rigtig mange havde prøvet at hindre møderne både ved at forsøge at ødelægge det elektriske anlæg og på anden vis. Og den samme kvinde, som kastede væske på Graham, klatrede op i en mast under hovedarrangementet på Ullevål Stadion.
– Jeg havde brevkontakt med hende i et par år. Men til sidst kom brevet i retur med påskriften ”Hun er død”. Jeg antager, det er rigtigt, da hun dengang boede i et kollegium, og det var sikkert administrationen der, som returnerede brevet, sagde Willoch.

Stærk modstand

– Modstanden mod møderne med Billy Graham var så stærk, at det førte til, at oplægget på Ullevål blev betydeligt forandret.
Mens det er normalt, at de, som vil tage imod Jesus som deres frelser, kaldes frem til platformen, måtte man denne gang bede dem gå hen til gærdet. Det fungerede ikke særlig godt, men det blev gjort af frygt for, at nogen skulle gå frem og angribe Billy Graham, sagde Bjørn Willoch, som ikke har hørt, at evangelisten skulle have mødt en lignende modstand i andre lande.

Han havde nær kontakt med Billy Graham under besøget og siger, at han var en meget ydmyg mand, noget som nok har medvirket til, at han har fået så god omtale og betydet så meget.

Også de verdslige blade har skrevet meget om evangelisten og hans kampagner i tidens løb. Den 25. oktober 1954 havde Time Magazine på forsiden Boris Chaliapins illustration af Billy Graham som taler.
Troede på kirkens lære

Om modstanderne sagde Billy Graham følgende i sin tale i Storsalen:
– Vi må elske dem, som er vore modstandere. Omslut dem med kærlighed!

På en pressekonference i forbindelse med besøget sagde han dette som svar på et spørgsmål om, hvad han har, som andre forkyndere ikke har:
– Jeg ved, der er visse hemmeligheder. Når jeg citerer Bibelen, tvivler jeg aldrig på det, som står der om korsets betydning, om jomfrufødslen, om Jesu død for vore synder, om nødvendigheden af, at mennesker har brug for Jesus som frelser, eller at Kristus møder menneskers behov.
Dessuden har jeg medarbejdere, som jeg ikke kunne være foruden. Et andet forhold er, at den teknologiske udvikling har betydet meget. Uden TV og radio havde vi ikke kunnet nå så mange.

Af: Ingunn Marie Ruud og Torbjørn Greipsland, KPK