Svensk bondegut har set 1800 nye menigheder blive til

Kun 15 år gammel løb Curt Johansson hjemmefra for at gå ind i Fremmedlegionen i Frankrig. Men ligesom da Jonas flygtede fra Ninive-opgaven, blev Gud for stærk også for Johansson. I sit 50 års-jubilæum i Jesu tjeneste, kan ”en bondegut fra Småland” nu se ikke mindre end 1800 menigheder i sine fodspor.

– Og dette er sket ”…ikke ved menneskelig kraft, men gennem Den Hellige Ånd”, påpegede Johansson i sin tale på Evangelisk Misjon for nylig.

Den 74-årige evangelist fastslår også, at han absolut ikke har til hensigt at sætte sig i nogen gyngestol.

– Jeg har ikke fundet ordet pensionist i min bibel. Smith Wigglesworth var aktiv i sit virke for Gud helt til sin død som 88-årig. Men Moses startede først sin gerning for Gud som 80-årig, siger han.

Sennepskornet

Det lille sennepskorn er blevet til et træ, som bærer frugt.

Men det startede først efter at Gud klarede at stoppe flygtningen i Tyskland, mens han var på vej til Fremmedlegionen. Herren havde nemlig helt andre planer for den unge mand end den berygtede militære organisation.

– Men tilbage igen efter hjemkomsten havde jeg ingen tanke på at blive frelst. Jeg var familiens sorte får. Jeg havde bare kørt min mor og brødre til et møde i Jönköping, og sad der bare og ventede på, at det skulle blive færdigt, fortalte Johansson.

– Men en norsk prædikant, Henrik Hansen, kom pludselig ned til mig med spørgsmålet:
– Er du frelst?
– Nej, var svaret.
– Vil du frelses?
Og så hørte en overrasket mor sin fortabte søn sige ”Ja”!

Debut i Norge

Curt Johanssons første tur som evangelist gik til Norge.

Sammen med Donald Bergagård gik turen til Maran Ata i Oslo. Og efter dette blev Johansson taler på Maran Atas sommerstævner i en årrække.
– Paulus blev fanget af det himmelske syn, og jeg fik en lignende oplevelse.

Rigtig mange er havnet i rutiner og underholdnings-kristendom, og det er ikke det, vi har brug for. Nogen mener, at vi ikke skal være til anstød, så de bærer korset ud af kirken.

Jeg er så taknemlig for, at jeg har fået lov til at blive født ind i, og opleve dette Guds rige, som er mere virkeligt end denne verden. Jeg fik lov til at opleve et helt nyt perspektiv. Og jeg blev fanget af Ham, som sidder på tronen. Ingen kan detronisere Ham.

Vi har set så mange i denne verden, som falder fra deres troner. Vi er med i et rige, som ikke kan rokkes. Og det er dette rige, jeg bare fortsætter og fortsætter med at forkynde, smiler ”en simpel mand fra Småland” og tilføjer:

– Den tro, vi har, er dyrebar. Og det er så vigtigt, at vi har denne udholdenhed. Djævelen er så fortvivlet over dem, som bare fortsætter og fortsætter. Og modstår vi en storm, så må han flygte bort fra os.

– Jeg er så frelst, at jeg er glad, lyder konklusionen på Curts oprigtige vidnesbyrd.

Tros-eventyr uden lige

Johansson fremhæver, at vi nu går ind i en tid, hvor vi kan forvente mange undere.

– Vi skal få lov til at se alt det, som skal ske, når man vover at adlyde den himmelske vision. Da kommer vi ind i et troseventyr uden sidestykke.

Det var kun godt 15 menigheder i Luo-stammen i Kenya, da den unge familie ankom til Afrika. Alt var nyt og spændende. For øvrigt var Barak Obamas far fra Lou-stammen.

– Ifølge statistikken er det i dag blevet til 1400 menigheder der. Med til sammen 160.000 medlemmer. Og det fortsætter bare med at vokse, når vi vander og plejer det – til Guds ære, påpeger manden, som hører til dem, der helst ikke skiller sig ud.

Jeg foretog en kvalitetsbeslutning i mit liv som nyfrelst. Det må koste det, det koste vil. Og jeg har holdt fast ved det hele tiden – og fortsætter med det.

I 1980’erne var det blevet Indiens tur. Der mødte familien i første omgang bare en ynkelig lille forsamling på godt et par hundrede medlemmer i byen Coimbatore.

– Sidste år fejrede vi 40 års jubilæum for vor virksomhed der, som i løbet af denne tid er vokset til 400 menigheder, inklusive i Nepal og i Sri Lanka. Og denne lille forsamling, som vi først kom til, har nu 7.000 medlemmer – og vi priser Herren for det.

Afrikanske missionærer til Skandinavien

I Afrika er arbejdet nu gået over mange grænser. Til Tanzania, Uganda, Rwanda, Kongo, Etiopien og til og med Burundi. Og Johansson er optaget af Guds ord om, at hvis vi kaster vort brød på vandet, så vil det til sin tid komme tilbage.

– Vi venter nu, at mange fra Afrika skal komme her til os for at evangelisere. Og så sent som sidste forår kom flere hertil for at faste og bede for vore lande.

Det må koste det, det vil

– Jeg foretog en kvalitetsbeslutning i mit liv som nyfrelst. Det må koste det, det koste vil. Og jeg har holdt fast ved det hele tiden – og fortsætter med det.

– Jeg har svært ved at køre med halv fart. Jeg kører 120 km i timen, siger den 74-årige og tilføjer, at Guds vilje jo er det største og vigtigste i livet. For hver enkelt må fuldføre det, som er Hans opgave for dem.

Alt er muligt

Smålandskonferencen er et begreb i Sverige, som Gud startede første gang i 1970 – gennem Curt.
– Gud sagde til mig, at jeg skulle arrangere et sommerstævne på en nedlagt gård langt inde i Smålandsskogen. Det virkede som et umuligt projekt. Men jeg tog mod til mig og vovede at gå i tro, og Gud hjalp med.

Den tro, vi har, er dyrebar. Og det er så vigtigt, at vi har denne udholdenhed. Djævelen er så fortvivlet over dem, som bare fortsætter og fortsætter. Og modstår vi en storm, så må han flygte bort fra os.

Det voksede, så der kunne være op til 120 campingvogne omkring teltet. Og Smålandskonferencen har nu været holdt 48 gange.

– Rigtig mange er havnet i rutiner og underholdnings-kristendom, og det er ikke det, vi har brug for. Nogen mener, at vi ikke skal være til anstød, så de bærer korset ud af kirken. Politisk korrekthed og et kraftløst evangelium kan ikke forandre verden. Jeg møder så mange halvhjertede kristne i dag. Det er så let at komme til at gå i ring. I ørkenen.

– Men det så også ganske håbløst ud, da man så på ”de kraftløse døde ben i dalen.”

Et helbredt land

Han påpeger, at det er så vigtigt, at vi kender vor tid.
– Hvis vi omvender os, vil landet blive helbredt.

Jesus er vort store forbillede på bøn. Det var en vandring fra bønnested til bønnested. Han levede i denne stærke relation til Gud, så han hørte, hvad Gud sagde, handlede på det og så enorme resultater.

– Jesus var et menneske som os. Han var afhængig af at bede til Gud.

Hvis vi ikke havde fortsat med den udholdende bøn, hvor det nogle gange var som at bære på en sæk cement, ville vi ikke have fået den slags enorme resultater.

Men alligevel, for mig er det ikke slidsomt med bøn…det er et privilegium at omgås Gud, siger manden med de store resultater i sit kristenliv. Han kan dog ikke længere knæle i bøn, fordi knæene er blevet slidte.

Bed og adlyd

En gang i Sydkorea blev pastoren for verdens største kirke der, Yonggi Cho, spurgt hvad hemmeligheden bag successen var?
– Bed og adlyd, lød svaret.

– Jesus var et menneske som os. Han var afhængig af at bede til Gud.
– Det har været mit livs melodi at arbejde for Jesus, siger Curt Johansson.
– Da Gud kaldte gedehyrden Moses, sagde han ”Hvem er (lille) jeg?” Men Gud brugte ham.

– Og hvem er jeg? En bondegut fra lille Småland, slutter Curt Johansson.