Frikirkepræst: Hvordan får vi vækst og vækkelse?

Kære Orla Lindskov
Der er et emne, jeg beskæftiger mig meget med. Og det er: – Hvordan får vi vækst og vækkelse?
Jeg er leder af en mindre Frikirke, og jeg føler et stort ansvar for, at min menighed skal have vækst.
Det har menigheden bare ikke nu. Til vore gudstjenester og møder ser vi kun sjældent nye ansigter. Jeg vil så gerne, at der kommer mennesker til os, som kan møde Jesus og blive frelst.

Jeg ønsker også, at syge fra vores by skal komme og blive frelst og helbredt. Jeg har profetisk fået at vide, at jeg har helbredelsens nådegave. Den profeti fik jeg af en amerikansk evangelist og underviser.
Han har besøgt os flere gange og undervist netop i evangelisation. Alle synes, at hans undervisning har været fantastisk, let forståelig og grundig. Men alligevel, efter hans besøg er der ikke kommet vækst i vores menighed.

Vi har haft flere udmærkede undervisere i evangelisation, både danske og udenlandske.
Jeg har selv været på flere seminarer om evangelisation, og jeg har også brugt megen tid på at undervise min menighed om emnet. Men alligevel er det uden resultater.

Jeg har stort set kun fået ros for min undervisning af menigheden. Jeg har da også brugt enormt meget tid på at sætte mig ind i emnet. Jeg kan hele teorien.

Nu skriver jeg så til dig. Jeg er nemlig ved at blive lidt desperat, og min hustru kan mærke min desperation.

Årsagen til min desperation er nok, at der i de år, jeg har været i menigheden, har været større afgang end tilgang hvert år. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om der er noget i vejen med mig og min tjeneste. De spekulationer er pinefulde.

Jeg vågner ofte om natten og spekulerer. Mens jeg er vågen, beder jeg om, at jeg må få ny inspiration og nye ideer, som kan bringe menigheden ud af dødvandet.

Disse natlige anstrengelser giver mig ofte en dundrende hovedpine. Når det sker, er jeg nødt til at tage et par Panodiler for at falde i søvn igen. På grund af det vil jeg bede om din forbøn og evt. om en salvedug til at lægge under min hovedpude.

Det er en lille, men ikke acceptabel trøst, at mange frikirkepræster siger, at de oplever det samme i deres menigheder. Også de oplever mangel på vækst.

Nogle af dem mener, at situationen skyldes vantro hos danskerne og åndelig tørke i vores land. De taler også om, at vi mangler Helligåndens regn over Danmark.

Tak til dig, hvis du vil give mig dit svar og din vurdering af min situation.

Venlig hilsen
Frikirkepræsten

 

 

Vi skal modtage Helligånden som kraft

 

Kære Frikirkepræst
Lad mig starte med det, du slutter med. Nemlig hvad de andre frikirkepræster mener om situationen.
At den manglende vækkelse og vækst i vores land skyldes vantro hos danskerne og åndelig tørke i vores land. Det er måske en lille del af forklaringen. Men det er ikke hele forklaringen.

Jeg tror mere på den sidste forklaring, der nævnes: – den, der handler om Helligåndens regn. Jeg tror på, at alle menigheder har Helligånden. Men forståelsen af Helligånden, som ham der skal give os Guds kraft til vækkelse, den forståelse er nok ikke så udbredt.

Jeg tror, at når menigheder har Helligånden, så har man i princippet Guds kraft til rådighed. Men bruger man så den kraft? Forstår man at bruge den kraft?

Den kraft kommer nemlig ikke i funktion per automatik.

For at få Guds kraft i brug, skal man bevidst og målrettet søge Guds kraft i bøn og om nødvendigt også i faste.

For nogle år tilbage læste jeg om den tyske evangelist Reinhard Bonnke. Han og hans team startede hvert år efter nytår med en måneds bøn og faste. Der var vækkelse alle steder, hvor han og hans team virkede.

Nu angående Jesus:
Han forkyndte evangeliet om Guds rige. Det var et stærkt evangelium. Han kaldte datidens disciple til at gøre Guds gerninger her på Jorden. Jesus talte om, at deres forkyndelse skulle efterfølges af tegn og undere.

Hvordan hjalp Jesus de første disciple?
Det kan vi læse i Lukas-evangeliet kap. 9, versene 1 og 2: – ”Han kaldte de tolv sammen og gav dem myndighed over de onde ånder og magt til at helbrede sygdomme.
Så sendte han dem ud for at forkynde evangeliet om Guds rige og helbrede syge.”

Disse 2 vers skal vi se i sammenhæng med Johannes-evangeliet kap. 20, vers 21 til 23: – ”Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” – Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: ”Modtag Helligånden! —”

Jeg tror at problemet ligger i det med at modtage Helligånden som kraft. Uden Helligåndens kraft kan vores kristendom let udvikle sig til teori og veltalenhed.

Den første menighed var effektiv i sin evangelisation, fordi dens forkyndelse blev ledsaget af mægtige demonstrationer af Guds kraft.

Dette forstod ikke engang Paulus fra starten. Men han kom til at forstå det, og det blev årsag til hans store vækkelse i Korinth.

I Athen fik hans missionstur et temmeligt magert resultat. Her benyttede Paulus sig af teori og veltalenhed på Areopagos, og resultatet blev, at der kun var få, der kom til tro og sluttede sig til ham. Det læser vi om i Apostlenes Gerninger kap. 17. Af det magre resultat lærte Paulus noget om evangelisation.

Da han siden kom til Korinth på missionsrejse, blev resultatet helt anderledes. Her kom mange til tro. Hvorfor?

Efter Athen lærte Helligånden Paulus noget om vigtigheden af at gøre brug af Guds kraft. Hør blot hvad Paulus skriver i 1. Korintherbrev kap. 2, versene 1og 2, og 4 og 5:

”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, —” – ”men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.”

Den oplevelse, som Paulus fik først i Athen og siden i Korinth, viser os med al tydelighed nødvendigheden af at have Guds kraft med, når vi vil evangelisere. Dette gælder også for os her i Danmark i dag. Det er jeg overbevist om.

Kære ven, jeg har bedt for dig og sendt dig en salvedug.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov