Blasfemi-dødsdømt frikendt
Den kristne pakistaner Anjum Naz Sandhu (62) blev for to år siden dødsdømt for blasfemi. Nu er han frikendt i højesteret.
Det er Stefanusalliansen, som gennem sin samarbejdspartner, Human Friends Organization (HFO), nu offentliggør nyheden.
– Dette er glædeligt nyt. Vor advokat klarede at få ham fri. Jeg tror, det gi’r håb også for Asia Bibi, som har været dødsdømt siden 2010, siger Sajid Christopher Paul fra HFO. Det var HFO, som skaffede Sandhu advokathjælp og betalte for den. Organisationen har også ydet humanitær hjælp til mandens familie.
Anjum Naz Sandhu har en æresdoktorgrad i kemi og en mastergrad i engelsk litteratur og har undervist fremtrædende folk i Pakistan i over 30 år. Sandhu opsøgte selv politiet for to år siden for at få hjælp mod afpresning. Ifølge The Friday Times blev to mænd arresteret for afpresningen. Men også Sandhu selv blev arresteret, da de to mænd anklagede ham for blasfemi.
Frifindelsen af Sandhu giver fornyet håb for den blasfemidømte kvinde, Asia Bibi, hvis sag også er appelleret til højesteret.
KpK/Bodil