Skolebøger er fyldt med fejl og fordomme om tro

Norske lærebøger for grundskolen fremstiller kristendommen ensidigt negativt og fejlagtigt.

Det mener sognepræst John Sylte fra Vestnes og Fiksdal i Indre Romsdal provsti. Da han sidste efterår skulle hjælpe sin 11-årige datter med lektierne i samfundsfag, blev han både chokeret og forarget over den måde, hvorpå lærebogen fremstillede brydningstiden mellem vikingetid og kristendom i Norge.

– Fakta er lagt frem på en meget tvivlsom måde. Der er en gennemgående negativ tone, og det er meget lidt nyttigt. De 11-årige sidder tilbage med det indtryk, at de flinke vikinger blev tugtet hårdt af de slemme kristne, siger Sylte.

I bogen Gaia Samfunnsfag udgivet af Gyldendal Undervisning, står der blandt andet, at kristendommen kom med ”forfærdelige straffe”, at folk ikke længere fik lov til at spise hestekød, og at biskoppen var ond mod bønderne og ikke lod dem arbejde om søndagen.

– Jeg reagerer på, at ting som den kristne kirkeforfatning, hvor det ikke længere var lovligt at have slaver, og at det blev slut med flerkoneri og blodhævn, ikke er nævnt. Man skulle mene, det var ganske vigtigt. Også det at man fik kontakt med universiteter i Europa og skriftkulturen, som kom med kristendommen. Intet af dette er nævnt, siger Sylte.

Faktafejl og myter

I foråret læste John Sylte i datterens lærebog i naturfag under overskriften ”Religion og videnskab”:
“Naturfilosoffernes forklaringer havde ikke plads til guder. Derfor var mange af dem, som troede på en eller flere guder, både fornærmede og rasende. Igennem historien er mange videnskabsfolk blevet fængslet og dræbt på grund af deres meninger.” (s. 108).

– Dette er slet og ret indoktrinering og fake news. Det var det modsatte, som skete mellem religion og videnskab. Det var gudstroen, som fik dem til at tænke, at verden er rationel og noget, man kan undersøge og forske i. Troen på en rationel Gud inspirerede videnskabsfolk, siger Sylte.
Han mener, at fagbøgerne i det mindste bør tale sandt.

– Kirken har gjort meget dumt, og det er vi ikke uenige i, men kirken har ikke forfulgt og dræbt videnskabsmænd for videnskabens skyld. Kirken har snarere været på forkant med disse ting, det ser vi helt fra Augustins tid, siger sognepræsten.

Sylte tror, disse myter om kirken i middelalderen også lever og trives blandt mange kristne.
– Jeg har læst og snakket med folk, som har undersøgt disse myter nøje. Så vidt jeg ved, findes der ikke bevis for, at kirken har dræbt nogen på grund af deres videnskab. De tilfælde af forfølgelse, som vi kender til, handler om teologi, eller om to forskellige videnskabelige retninger, som står imod hinanden, ikke religion mod videnskab.

Skaber fordomme

Som præst oplever Sylte, at mange af disse forestillinger har sat sig hos de unge, når de senere bliver konfirmander.

– Det er ikke så mærkeligt, at vi har fordomme i vort samfund – vi lærer dem jo i skolen, udbryder John Sylte. Han har skrevet et læserbrev om dette i lokalavisen Romsdals Budstikke og har taget kontakt med kommunens skoleansvarlige.
– Dette er noget, jeg tager alvorligt. Vi får besked om ikke at forkynde i skolen, og det har jeg stor respekt for. Men vi må forvente det samme fra den anden side. Som jeg ser det, er dette forkyndelse og en klar styring.

Nu håber præsten, at biskopper og andre højere oppe i kirken vil tage kampen op på politikerniveau for at få mere kvalitetssikring af, at lærebøgerne leverer objektive fakta uden forudfattede holdninger og myter.

– Jeg synes ikke, kirken skal finde sig i dette, og jeg ville ønske, at jeg har flere med mig i denne sag. Dette burde være noget for de øverste ledere i kirken. Dette er helt klart noget, som påvirker hverdagen for alle præster, kristne hjem og folk, der har med trosoplæring at gøre.

Ser pointen

Begge de bøger, Sylte kritiserer, er udgivet på Gyldendal Undervisning. Forlagsdirektør Ulv Pedersen siger til KPK, at de tager kritikken alvorligt.
– Vi ser pointen i det, John Sylte siger, og vi vil se på disse tekster og se om vi kan gøre dette på andre måder, siger han.

Ulv Pedersen fortæller, at forlaget er ved at fremstille nye bøger til de læreplaner, som kommer i 2020.
– Disse bøger er 12 år gamle og på vej ud, men det sker, at vi trykker nye udgaver, og da vil vi tage disse henvendelser med og se, om vi kan ændre på indholdet, siger han.