De kan stadig!
11. udspil fra Stryper indspillet i et studio med nyt materiale (de mange liveindspilninger og opsamlinger tælles ikke med). Den amerikanske supermarked-kæde Walmart har valgt ikke at føre den i deres butikker pga. titlen, der skærer i øjnene. Forsanger Michael Sweet forklarer, at den skal forstås som en bøn om, at Gud må fordømme det onde iblandt os.
Stryper var det første band, der slog igennem den sekulære musikbranche med en klar kristen profil. Gennem årene har de solgt 10 millioner plader på verdensplan. Da de først kom frem, var de kendt for deres mange ballader, men siden deres gendannelse i 2005 er stilen blevet tungere, og balladerne bliver gemt til Michael Sweets soloplader.
Der er mange gode sange på ’God damn evil’; men den første, ’Take it to the cross’, er ikke en af dem. Teksten er fin, men omkvædet lyder, som om musene fra Askepot kom forbi i studiet.
For mig begynder pladen med den anden sang, som hedder ’Sorry’. Den 3. sang ’Lost’ er også god. Her viser Michael Sweet, at han stadig kan gå højt op og skrige igennem (på den fede måde).
Titelnummeret starter med et AC/DC lignende riff, og det svinger godt. Det gør sangen ’The Valley’ også, så man sidder og rokker med foden. ’Can’t Live Without Your Love’ er en catchy kærlighedssang. Så der er mange gode sange, når man er kommet forbi den første.
De har skiftet bassist, igen. Der har i mange år været lidt ’kurrer på tråden’ mellem den oprindelige bassist, Timothy Gaines, og Michael Sweet. Da bandet genstartede med ’Reborn’ i 2005, var det med en ny bassist. Så kom Gaines tilbage og var med i nogle år, men er nu blevet skiftet ud igen, hvilket han har brokket sig en del over på sin Facebook-væg. Den nye bassist hedder Perry Richardson, og han gør det fremragende.
Mark Hill
Anmeldelse 2:
Stryper, Amerika og death metal
Stryper har trukket deres kreative tråd en ekstra gang rundt om el-guitaren på dette album. Heavy metal bandet byder på denne plade på flere genrer end ellers – det er mere aggressivt og det er storladende.
Første single: “Take it to the cross” er et godt eksempel herpå. Vokalen Michael Sweet er i topform og sammen med en gæstevokal vil lytteren opleve hvordan højttalerne brænder ihjel med de harmoniserende death growls og høje skrig Ydermere: baggrundskoret til sidst i sangen, beviser hvor gennemført og ambitiøs Stryper-business er blevet…eller måske har været siden 1983 (Stryper.com). Fornemmer vi dødsmetal og thrash influencer? Ja vi gør! Hurra for det, det klæder dem!
En anden single jeg vil fremhæve er “You dont even know me”. En sang lidt mere nede i tempo, men stadig demonstreres den samme energi som i 80’erne: “To Hell With The Devil” (grammy-nomineret plade, 1986). “Sorry” er en typisk Stryper sang. På podcastet “On Faith’s Edge” fortæller Michael at sangen, ligesom albummet handler om at fordømme ondskab, sladder og mistillid.
En enkelt søgning på google og man finder hurtigt ud af de kontroverser, der finder sted på amerikansk jord, fordi bandet (igen) har valgt en provokerende titel og et albumcover (guden Zeus ser ud til at være ved at ødelægge en storby og dens befolkning) ligeså. Titlen og sangenes budskab er en form for bøn fortæller frontmand Michael Sweet. Hans tro på Jesus og hvordan man holder fast i den tro og står imod ovefor løgn, sladder og distraktioner bliver naglet fast i musikken og lyrikken og det er Strypers agenda. Derfor producerer de et album, der skaber debat.
Marianne Glitfeldt
