Burkaforbud er nytteløst – tal med muslimer om tro

Jeg har netop læst nyheden om, at et flertal i Folketinget har vedtaget et såkaldt tildækningsforbud, som reelt er et forbud mod at bære burka og niqab.

Man skal betale en bøde på 1000 kroner ved overtrædelse første gang. Først fjerde gang og derover straffes overtrædere med en bøde på 10.000 kr. Dansk Folkeparti ønskede at sende gentagne overtrædere i fængsel, men så hård en straf var der ikke flertal for.

Vedtagelse af lovforslaget er kulminationen på en lang politisk debat om forbuddet. Selvom jeg kan godt kan se fornuften i at opstille klare regler for, hvilke værdier, der skal gælde i Danmark, er jeg langtfra sikker på, at man reelt opnår det, man gerne vil, nemlig at bremse islams fremvækst i Danmark, gennem et burkaforbud.

I september måned sidste år rapporterede jeg fra en demonstration imod burkaforbuddet på Nørrebro. De burkaklædte kvinder, der var på talerstolen, gjorde det helt klart, at de ikke bærer burka, fordi deres mænd bestemmer over dem, men fordi Allah ønsker det af dem. De gør det for at vise Allah respekt. Politikernes argument for burkaforbuddet er, at det er kvindeundertrykkende. Men de tager fejl. Det handler om tro og gudsfrygt. Derfor kan man heller ikke bekæmpe det alene politisk.

Som kristen kultur ved vi, at det er, hvad der bor i hjertet og ikke hvad man spiser eller klæder sig i, der er det afgørende. Selvom vi tvinger disse kvinder til at smide burkaen, så vil de fortsat tro på, at Koranen er Allahs ord og lov. Det kan forbud ikke ændre på. De vil stadig lære deres sønner og døtre at rette hovedet mod Mekka fem gange om dagen og præge samfundet med islamiske leveregler.

Hvad skal vi stille op med det?

Vi skal stille kritiske og begavede spørgmål til deres gudssyn. Hvis de bliver overbevist om en anden gud, smider de frivilligt både tørklæde og burka. Vi kan godt lukke grænser, vedtage burkaforbud og bede muslimer om at holde ferie under ramadanen, men så længe vi ikke tager stilling til det åndelige vakuum hos os selv, så vil islamismen brede sig mere og mere. Det er vores store akilleshæl.

Islam skal først og fremmest konfronteres teologisk og åndeligt og ikke kun politisk og kulturelt. Så længe vi ikke formår at vise dem vejen til en bedre, mere kærlig og tilgivende gud end Allah, så er forbud komplet nyttesløse.