De fleste europæere kalder sig kristne


Pew-undersøgelsen skelner mellem kirkegængere og ikke-praktiserende kristne. Her har Danmark (i tredje række) 10 % + 55 % mod 30 % ”ikke-tilknyttede”.

Det amerikanske analyseinstituttet Pew har undersøgt og kortlagt, hvilken rolle tro og religion spiller i Vesteuropa. Overraskende nok vil to ud af tre identificere sig som kristne.

Pew foretog i 2017 telefon-interviews med 24.000 voksne i 15 vesteuropæiske lande, heriblandt Danmark.

Spørgsmålene handlede om tro på Gud, om staten skal støtte kirken, holdning til immigration og religiøse minoriteter, nationalisme, etiske spørgsmål som fri abort og homoægteskab, og hvorvidt folk giver deres børn en kristen opdragelse.

Mange af de voksne, der ikke kalder sig praktiserende kristne, vil tale om troen på en højere magt, mens de kirkelige tror på Bibelens Gud.

I gruppen af ’ikke-praktiserende kristne’ vil mange udføre socialt arbejde, og de er overvejende positivt indstillet til kirker og andre religiøse organisationer.

Ifølge undersøgelsen har gruppen, som kalder sig kristne, tendens til at være negativt indstillet til migranter og folk fra andre religioner. For nogle er denne indstilling koblet til nationalisme.
De fleste ”ikke-praktiserende kristne” er positive overfor abort og samkønnet ægteskab. Her er de ”kirkelige kristne” dog generelt mere konservative.

Næsten alle forældre eller plejeforældre blandt kirkegængerne siger, at de opdrager deres børn i den kristne tro. Men også et flertal blandt de ’ikke-praktiserende kristne’ siger, at de opdrager deres børn som kristne.

I Danmark vil 65 % af de adspurgte kalde sig kristne, hvilket er det højeste tal i Skandinavien. Derimod er tallet helt oppe på 80-83 % i Italien, Østrig, Irland og Portugal.