“Det lille hus på prærien” er offer for vestligt selvhad

En af min allerstørste læseoplevelser som barn var “Det lille hus på prærien”, som er skrevet af Laura Ingalls Wilders. Den handler om livet som nybygger i det vilde vesten. Mange vil sikkert også huske tv-serien. Den kærlige og arbejdsomme far, Charles Ingalls, hans hengivne kone Caroline og de tre glade piger Mary, Laura og Carrie, der løb legende over engen i blomstrede kjoler og kyser.

Det var en verden, hvor betingelser for overlevelse nok var barske, men den var fuld af kærlighed, forældrenærvær og ærlighed. Tanken om at Laura Ingalls Wilder, familiens mellemste datter og senere forfatter, var racist strejfede mig godt nok aldrig nogensinde.

Men nu har de amerikanske børnebibliotekarer i organisationen The US Association for Library Services to Children, ALSC, taget en beslutning om, at deres store pris til en forfatter eller illustrator, der har leveret et markant og langvarigt bidrag til børnelitteraturen, ikke længere skal være opkaldt efter Laura Ingalls Wilder.

Det skyldes, at hun i ”Det lille hus på prærien” taler om at flytte ud til de steder, ”hvor der ingen mennesker er. Der bor kun indianere”. Bemærkningen om at indianerne ikke er rigtige mennesker har vakt vrede. I bøgerne siger Lauras mor blandt andet også, at ”kun en død indianer er en god indianer”.

Det går ikke i en tid som vores. Laura Ingalls Wilders værker bedømmes nu som ikke “i overensstemmelse med ALSC’s kerneværdier om inklusion, integritet, respekt og lydhørhed”. Sådan står der i en udtalelse på organisationens hjemmeside.

Laura Ingalls Wilders bemærkninger om indianerne hører uden tvivl fortiden til, men hvorfor har børnebibliotekarer ikke tillid til, at bøgernes læsere godt kan forstå udsagnet ud fra en historisk kontekst og selv tage kritisk stilling?

Det er mindst lige så problematisk som Ingalls holdning til indianere, at vi nu i det – i hvert fald på papiret – frieste samfund i verden, indfører censur. Det er en ny totalitær ideologi, der sniger sig ind af bagdøren i godhedens navn. Denne ideologi er ikke spor venlig, men er båret af harme og selvhad. Dens formål er at underminere vestlig civilisation, som den opfatter som korrupt, undertrykkende og patriarkalsk. Derfor hænger man sig i detaljer som i tilfældet med “Det lille hus på prærien”, som ellers er en af de mest elskede og opbyggelige historier indenfor børnebogslitteraturen .