EGS-koret i Nyrup og Vejle
Det fælleskirkelige kor ”Evangeliets Gyldne Sange” deltager den 20. juni kl. 19.30 ved et arrangement i Nyrup Baptistkirke på Sjælland og ved et fælleskirkeligt arrangement i Kirkecentret Apostolsk Kirke i Vejle torsdag d. 21. juni kl. 14.00.
Koret, der består af 28 modne mennesker fra Brønderslevegnen, synger de gamle evangeliske vækkelsessange under ledsagelse af klaver, saxofon, violiner, bas, harmonikaer, guitar og banjo.
Sangene handler i det store og hele om ”korset” og ”himlen”, siger korets leder, Bent Andersen.
Koret har i tidligere år været på turnéer i både Danmark, Norge og på Færøerne, hvor mange menigheder og kirker er blevet opmuntret af et besøg. Gennem flere år har Erik Mortensen været tilknyttet EGS som både rejseleder og forkynder.