Gabriela fik et kald til Danmark

Hun bliver volontør i Udfordringens specielle café.

I maj fortalte vi om Gabrielas vanskelige start i livet (læs artiklen her) og den positive omvæltning, det betød for hende at blive kristen. Nu sker der noget spændende nyt i hendes liv.

Gabriela har det sidste halve år gået på Kolding Internationale Højskole, efter at have rejst rundt i verden i 2 år med Operation Missions skib i Asien. Gabriela var også 2 år hos missionærer i Kenya og Tanzania. Hun har været på Faderhjerte-skole i Toronto for at få kristen heling. Hun har været på Haiti, hvor hendes søn var på outreach under jordskælvet. Og hun har været på Mama Heidis Harvestskole i Mozambique.

Morgenstjernen

Nu har hun fundet sit foreløbige hjem i Udfordringens hus. Her skal hun være volontør sammen med andre frivillige i den specielle café og helsebutik, Morgenstjernen.

Som vi fortalte i sidste uge, har Mette Østergaard besluttet at stoppe efter tre år.

Morgenstjernen besøges af mange turister – også fra Tyskland og Holland – fordi den ligger i verdensarvsbyen Christiansfeld.

Her kan Gabriela bruge sit tyske modersmål – eller det engelske, som hun har lært så godt i udlandet. Det danske sprog har tidl. indvandrerlærer Elsebeth Fischer-Nielsen tilbudt at lære hende, så hun også kan snakke med de danske gæster.

Mirakler i baglokalet

Det specielle ved Morgenstjernen er, at personalet diskret tilbyder gratis forbøn og samtaler til syge og søgende gæster.

Det tager mange imod, og der sker jævnligt spontane mirakler i baglokalet!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



“Min første tanke var, at nu rablede det vist – nu begyndte jeg også at høre stemmer.
Men jeg var nysgerrig og forsøgte igen at bede. Igen hørte jeg for anden gang stemmen: Gå ud og forkynd mit Ord.”

Selv om Gabriela egentlig er uddannet som bogholder, har hun som kristen fået en profetisk gave, som måske kommer i brug i samtaler med gæsterne, hvis de er åbne for det. De fleste oplever dog blot

Morgenstjernen som en hyggelig café med nogle positive vibrationer. Og man pådutter aldrig gæsterne noget.

I øvrigt håber Gabriela at få selskab af andre frivillige, som kan se en idé i at bruge sommerferien eller fritiden på dette velsignede sted.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Elsker Danmark

For Gabriela er det en drøm at kunne slå sig ned i Danmark – i hvert fald for en tid – for det var her, hun tilbragte sine lykkelige ferier ved Vesterhavet, da hun var barn.

Gabriela er født i Berlin, men blev adopteret af et ægtepar lige syd for grænsen. Selv om barndommen var traumatisk med omsorgssvigt og misbrug, var et af de lyse øjeblikke, når familien om sommeren tog på ferie i Danmark.

– Jeg elskede Danmark. Og jeg har altid haft en drøm om at komme tilbage, fortæller hun.

Et kald fra Gud

Meget er sket, siden Gabriela efter et selvmordsforsøg for 15 år siden bøjede knæ i soveværelset og overgav sig med ordene: ”Gud, jeg vil…”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Straks hørte hun Guds stemme, hørbart, for første gang i sit liv: Gå ud og forkynd mit Ord.
Gabriela husker med tårer det store øjeblilk. Hendes liv var dengang et kaos. Hun led af panikanfald.

Kunne ikke køre bil mere. Kunne ikke være sammen med mennesker.

– Min første tanke var, at nu rablede det vist – nu begyndte jeg også at høre stemmer.
Men jeg var nysgerrig og forsøgte igen at bede. Igen hørte jeg for anden gang stemmen: Gå ud og forkynd mit Ord.

Den tredje gang var det så højt, at jeg troede, min mand kunne høre det inde i stuen.

Jeg spurgte: Kære Gud, må jeg virkelig forkynde dit Ord? Straks oplevede jeg en fred og glæde, som aldrig før. Hele rummet var fyldt med fred. Og jeg vidste, at nu havde jeg givet mit liv til Jesus. Det er nu 15 år siden – og mit liv har været så godt og vidunderligt siden.

Som et eventyr

– Da jeg blev kristen, ændrede mit triste liv sig til en eventyr. Jeg fik det meget bedre; jeg fik også et godt job; jeg blev helbredt for ordblindhed; og jeg fik mulighed for at komme ud i verden og opleve utrolige og skønne ting, fortæller hun taknemlig.

– På et tidspunkt følte jeg, at Gud kaldte mig til Danmark. En dag mødte jeg så forstander Ingrid Frederiksen fra højskolen i Kolding. Hun var i Flensborg for at tale. Hun inviterede mig til Danmark, hvor jeg blev optaget på højskolen. Jeg vidste, at det var midlertidigt. Og jeg vidste, at Gud havde en opgave til mig, fortæller hun med overbevisning.

Profetisk ord om at vække Danmark af søvnen

På årets Bedehus.dk-samling i februar kom Gabriela med en profeti om Danmark. Den var ikke udelukkende positiv. Hun så en stor seng, og Danmark sov i den. Og hun så Big Ben i London, og klokken var fem minutter i 12.

“Jeg fik det indtryk, at Herren ønsker at komme med sin hellighed og renhed til Danmark, men når folk ikke er vågne, vil de dø (åndeligt), fordi det er tungt for deres hjerter. Når den mægtige ild kommer, vil den brænde alt det bort, som ikke er fra Herren.”

– Og jeg hørte Herren sige. “Jeg har forlænget tiden for at vække danskerne, men nu sender jeg et wake-up-call til det danske folk, for der er en storm på vej”. Og jeg så det danske folk med forblæst hår over det hele. Og jeg hørte Herren sige: “Tilbed og pris mig, og kun mig. For jeg vil ryste fundamentet i Danmark. Vågn op, gør jer klar. Gør jer klar, gør jer klar. Kom foran min trone og tilbed mig, vær ikke lunkne, ellers vil jeg udspy jer af min mund (Åb. 3:16).

Slip englehæren løs!

Gabriela så også en kæmpestor krigsengel med et sværd udelukkende af hellig ild. Han ventede på ordrer, for han ledte en stor englehær.

– Jeg hørte: “Sæt englene fri til at drage mod syd og nord, øst og vest, for at vække mit folk i Danmark. Væk dem op! Det er tid til at stå op. Tilbed og pris mig. Kom foran min trone, for der er en storm på vej. Jeg har placeret en port i Danmark, som alle englene vil gå igennem og betjene folk, ligesom jeg gjorde med min tjener Jakob” (1.Mos. 28:12).

– Jeg fik det indtryk, at Herren ønsker at komme med sin hellighed og renhed til Danmark, men når folk ikke er vågne, vil de dø (åndeligt), fordi det er tungt for deres hjerter. Når den mægtige ild kommer, vil den brænde alt det bort, som ikke er fra Herren.

– Og jeg ser bønnekæmpere med sværd og hellig ild, som går i forbøn for Danmark. Og jeg hører Herren sige: “Kom for min trone, vær stærke, brug mit ord, proklamér det ind i den usynlige verden, forløs englene, så de kan vække folk op, for jeg vil komme med min hellige ild, med min hellighed og rense deres hjerter”, citerer Gabriela fra det nedskrevne syn.

Det er, som man kan forstå, ikke nogen almindelig servitrice, der serverer ved bordene i Morgenstjernen. Men Gabriela er samtidig ”helt nede på jorden” og fyldt med godt humør.