Grundlovsmøde om trosfrihed
Foreningen ’Med Grundlov skal Land bygges’ opfordrer sine medlemmer til at møde op grundlovsdag den. 5. juni kl. 14:30 til sang og taler ved den såkaldte ’talesten’ i Horsens bymidte ved Turistbureauet.
Her vil foreningen fremlægge det manifest, som blev vedtaget enstemmigt ved et borgermøde i Horsens i april 2018.
Manifestet frasiger sig de syv nye lovbestemmelser, som nytårsnat blev iværksat i den såkaldte ’midnatslov’. Denne er ifølge ’grundlovsborgernes’ mening et direkte angreb på de danske evangeliske frikirkers og deres jødiske medborgeres trosbekendelser. Manifestets fulde ordlyd gengives på grundlovsforeningens hjemmeside.
Det er ’grundlovsborgernes’ påstand, at den nye lov er i modstrid med den danske forfatnings 67. paragraf, som erklærer, at ’borgerne har ret til at organisere sig i fællesskaber, hvor de kan følge deres egen trosoverbevisning uden at lade sig påtvinge statens ideologier’.
Senere på eftermiddagen Grundlovsdag er der grillfest og herefter evangelisk møde i haveforeningen Pilevænget.
Bodil