Mediemod

Kirken må være opmærksom på de psykiske og sociale konsekvenser af at bruge sociale medier, mener Ole Sørensen.

KLF-projektet ’Mediemod’ udgav den 10. august sammen med forlagsgruppen Lohse ’Digital demens’ om farerne ved de sociale medier.

Den tyske professor og hjerneforsker Manfred Spitzers bog er dermed udkommet på dansk.
– Bogen kvalificerer debatten om de digitale medier, som påvirker vores evne til at knytte relationer, siger KLFs formand Ole Sørensen.

Børn lærer næsten intet

KLF, Kirke og Medier citerer på sin hjemmesiden nogle af professor Spitzers konklusioner.
”Børns hjerner udvikler sig frem mod midten af 20’erne. Herefter vil man år efter år bygge oven på den viden, som man allerede har tilegnet sig og derved lære nyt, forklarer Manfred Spitzer.

Professoren advarer mod tendensen til, at man i børnehaver, skoler mm skifter meget af læringen af helt almindelige færdigheder ud med skærmtid, hvor børn kan læse på en iPad, se en film eller spille et spil.

– Børn lærer ikke særlig meget fra skærmene. Jo yngre børn er, jo mindre lærer de. Og før børn bliver tre år, så lærer de overhovedet ingenting, fortæller Manfred Spitzer.

Han udtrykker dog optimisme i forhold til fremtiden, fordi stadig flere får øjnene op for ulemperne ved

Børns hjerner kan tage skade af digitale medier, skriver Spritzer i ’Digital Demens’.

brugen af skærme.

Medier skaber stress

Ole Sørensen, formand for KLF, Kirke & Medier, forklarer, at det er lidt en hjertesag for foreningen at sætte fokus på, hvordan de digitale medier påvirker os, som ‘Digital demens’ gør opmærksom på.

– Hvis digitale medier gør os mere stressede, distræte, giver os opmærksomhedsforstyrrelser, nedsætter vores evne til at have empati for andre og forsøger at manipulere os, så er der stor grund til, at vi som kirkefolk genovervejer brugen af digitale medier i børne- og ungdomsværelset.
Samtidig må vi genoverveje vores egen brug af digitale medier og handle på det.
Der er nogle vigtige værdier i det mellemmenneskelige liv og i vores liv med Gud, som vi ikke må miste, understreger Ole Sørensen.