Er vi åndelige søvngængere?

(Læsetid: 3 minutter)

”… er den åndelige drømmetilstand umiddelbart et udtryk for, at vi moderne mennesker har fået et indskrænket livssyn som følge af videnskaben og teknologien. Men problemet er i virkeligheden langt mere dybdegående og omfattende. Spørgsmålet om, hvorvidt vi åndeligt går i søvne, er nemlig grundlæggende for vores tilværelse.” s.19

Filosoffen Anders Dræby giver et wake up call i sin nye bog Livskunsten – Filosofien om at vågne op til livet. Han slår fast, at et liv, der ikke har den åndelige bevidsthed for øje, er kun et liv i fysisk forstand. Det moderne menneske bliver let fanget i en primitiv stræben efter behovstilfredsstillelse og anerkendelse og risikerer derfor at henslæbe tilværelsen i en form for åndelig søvn. I og for sig er der ikke meget nyt i den pointe, som alle de store religioner – ikke mindst kristendommen – for længst har slået fast.

Alligevel går Dræbys analyser klart ind, ikke mindst fordi han bruger sig selv som eksempel. Et knudepunkt i hans liv er mødet med Assistens Kirkegård og Søren Kierkegaards grav. Det bliver et vendepunkt, hvor han begynder sin stræben efter noget andet, end det der ofte sætter dagsordenen.
”Det er altså igennem vores eksistentielle og spirituelle stræben, at vi kan få et helt nyt syn på livet og verden som helhed” s.44

For Dræby handler det om at finde ud af, hvad der er værd at dø for. Det er et momento mori (kom i hu’ du er dødelig), hvor opvågningen starter med at indse, at alle besiddelser er forgængelige, og det samme er kroppen. Han trækker i lige så høj grad på buddhistiske traditioner som kristne og går da også galt i byen, efter min opfattelse, i sin store tiltro til den menneskelige evne til selvudvikling eller åndelig modenhed. Syndens løn er døden, men det har filosoffen ikke rigtig blik for. Vi bliver let slaver af det, som ikke er guds vilje, og der er filosofiens projekt ”…mennesket kan opnå en forening med det guddommelige” s.51, en stræben, der er afprøvet og mislykket før. Babelstårnet blev aldrig fuldført, menneskeheden kunne ikke nå Gud, og hver gang det åndelige liv beror på den menneskelige stræben, falder det i sidste ende sammen.

Vækkelse kan starte med en filosofisk indsigt, og hertil kan denne bog være interessant, men hvis ikke der er tale om en åndelig vækkelse, hvor Guds ånd åbner øjnene og puster nyt liv i den åndelige søvngænger, bliver det en lang, men også forgæves, stræben efter at kunne overvinde den faldne natur, som dominerer menneskeheden.

Det er dog interessant, at Dræby på denne vis tydeliggør en indsigt, som eksisterer på tværs af århundrederne og forskellighederne religionerne imellem, nemlig den indsigt, at mennesket er andet og mere end kød og blod. Vi er åndelige væsner, som dog kan eksistere i en åndelig søvngængertilstand. Og denne tilstand kan man blive vækket af.

Anders Dræby: Livskunsten – Filosofien om at vågne op til livet
228 sider • 299,95 kr. • Akademisk Forlag

Læs også