Når mirakler ikke er nok

Har du nogensinde bedt Gud om et tegn? Noget, der kunne give dig et bevis på, at han er til stede? At han er med dig? Jeg har ikke tal på de mange gange, jeg har bedt om noget i den stil. Det virker som sådan en lille ting at bede om, når man tænker på, at Gud kan alt.

Jesu liv var fyldt med tegn – næsten overalt hvor han kom hen, gjorde han store ting, som fik folk til at spærre øjnene op.

Det hænder, at jeg bliver misundelig på de mennesker, der fik lov at følges med Jesus, røre ved ham, se ham i øjnene, lytte til ham og iagttage hans undergerninger på tæt hold.

Det ville gøre alting så meget nemmere, hvis Jesus var så konkret og mærkbart tilstedeværende. Hvis jeg fik lov til det, skulle det være en smal sag for mig at stole fuldt og fast på Gud.

Sådan skulle man i hvert fald tro. Men beretningerne om Jesu liv fortæller en helt anden historie. Man kan dårligt bladre et par sider i evangelierne uden at støde på en episode, hvor Jesus er dybt frustreret over menneskers manglende evne til at forstå og tage imod hans budskab.

De greb ikke budskabet

I evangeliet til denne uge fortæller Jesus om tre byer, hvor han havde opholdt sig. Alle tre steder havde han givet alt, hvad han havde i sig for at forkynde sit gode budskab så klart som muligt, og de tre byer fik lov at se de utroligste tegn på, at Guds rige var kommet nær.

De blev formentlig ude af sig selv og hyldede Jesus som en ny, stor profet. Sådan var det ofte, når Jesus gik ud for at forkynde og demonstrere evangeliet.

Men efter nogle få dage var euforien forbi, og livet vendte tilbage sin sin vante gang. Man huskede mirakelmageren Jesus, men kun nogle få – eller måske slet ingen – greb hans budskab: At han var selveste Messias og var kommet med nåde og frelse for at invitere til et nyt og forvandlet liv i Guds nærvær.

Undskyldninger

Var der noget særligt stædigt ved menneskene i de tre byer? Jeg tror det ikke. For Jesu ord i denne tekst er ikke bare henvendt til de tre byer, men til hele den ”slægt”, den generation af jøder, han var sendt til (v. 16). Og jeg er overbevist om, at de også er henvendt til os nutidsmennesker. Der er tale om et problem, som går på tværs af tider og kulturer.

Problemet er, at vi helst vil tage imod Guds invitation på vores egne betingelser: Når vi synes, at vi har fået nok beviser. Når han har besvaret vores spørgsmål. Når vi har fået opfyldt nogle bestemte ønsker. – Så vil vi gerne overgive vores liv til ham.

Tillid til Gud

Er det da forkert at bede om tegn? Nej. Jesus levede et liv i Åndens kraft, fyldt med tegn og undere. Og han kalder os til at lade os fylde med den samme kraft og blive et redskab for hans indgriben i menneskers liv. Der er altså intet forkert i at bede om Guds kraft – tværtimod. Men Jesus advarer os imod at tænke, at tegn, undere, mirakler, åndelige oplevelser eller lignende hændelser i sig selv vil skabe den fuldendte tillid til Gud i vores hjerter.

Nogle gange har Gud bestemt en anden vej for os. Hvis vi kun vil følge Jesus, når han står allerklarest for os, bliver vandringen med ham sporadisk og ustabil.

Vores tillid til Gud styrkes og modnes i lige så høj grad der, hvor vi må springe ud i det uvisse på trods af vores tvivl og frygt. Hvis vi aldrig vil tage det spring, risikerer troen at dø ud. Den gode nyhed er, at troen kan spire i de mest tørre perioder i vores liv.

Vi kan finde Gud midt i tvivlen, ensomheden og frygten. Stol på ham, og læg dit liv i hans hænder.

Matt. 11:16-24

Folkets egensindighed
16 Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker? Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: 17 ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’ 18 Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‘Årh, han er ikke rigtig klog!’ 19 Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‘Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.«

Dommen over de byer, som har forkastet Jesus
20 Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre: 21 »Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab. 22 Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i Dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag. 24 Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk