Myten om befolknings- eksplosionen

(Læsetid: 3 minutter)

I år er det 50 år siden, biologen Paul Ehrlich udgav sin bestseller ’The Population Bomb’. Men der er ingen grund til at fejre jubilæet, for dels er bogens forudsigelser om befolkningstal og hungersnød helt ude af proportioner, dels foreslår Ehrlich en lang række rystende uetiske tiltag for at dæmme op for ”bombefaren”.

Desværre har bogen stadig indflydelse i vore dage. Selv om både historien og adskillige eksperter med baggrund i demografi, landbrug, økonomi, sundhed mm. for længst har afvist Ehrlichs dystre forudsigelser, skaber tanken om høje fødselstal i udviklingslandene stadig frygt i Vesten. For tænk, om alle husstande i Afrika pludselig vil have et køleskab. Hvad vil det ikke gøre ved miljøet! Og tænk på alle de fattigdomsflygtninge, som vil oversvømme vore grænser og tage vore jobs og vores velstand!

Paul Ehrlich foreslog nogle løsninger på problemet. ”Bomben” kunne uskadeliggøres gennem massesterilisationer, kønsbestemte aborter og babymord. Om nødvendigt skulle disse midler til kontrol af befolkningstallet tvinges igennem, mente Ehrlich.

Vi har set det ske i Kina og Indien. For 38 år siden indførte Kina sin étbarnspolitik, og da man kulturelt foretrækker drenge, blev mange pigefostre aborteret. I 2013 var der hele 37 millioner flere mænd end kvinder i Kina. Resultatet er lige til at græde over: Både kriminalitet, kvindehandel og voldtægter er fulgt i kølvandet på denne kunstige regulering af fødselstallet.

En nigeriansk forsker med katolsk baggrund har taget bladet fra munden og taler ud om Vestens magtmisbrug. Obianuju Ekeocha beskriver i sin bog ’Target Africa’, hvordan Vesten foretager en ”nykolonisering” af det afrikanske kontinent gennem forsøg på at styre fødselstallet.

Der findes en rystende dobbeltmoral indbygget i mange støtteordninger, fordi abort og sterilisering af afrikanere kan regnes som udviklingshjælp. Folk i den rige del af verden bliver ligefrem opfordret til at bøde lidt på den dårlige samvittighed over egen CO2-udledning ved at donere penge til børnebegrænsning i Afrika.

I disse år hører vi ofte om ufrivillig barnløshed og et regulært fødselsunderskud i mange vestlige lande.
Når der fødes mange børn i udviklingslandene, skyldes det bl.a. den højere børnedødelighed. Voksne vil gerne sikre sig, at der er nogen til at forsørge dem i alderdommen. Men med bedre sundhedstilbud vil børnedødeligheden gå ned, og dermed mindskes behovet for at føde mange børn.

Bedre uddannelsesmuligheder for piger har også vist sig at nedbringe fødselstallet.

Og når det gælder fødevaresikkerheden, har menneskeheden vist sig at være i stand til at udvikle stadig bedre afgrøder og mere bæredygtige dyrkningsmetoder.

Mange danskere, som har haft det privilegium at møde folk i fattige lande, fortæller om befolkningens glade smil, taknemlighed, gæstfrihed og hjælpsomhed.

I Danmark hører vi meget om især de unges problemer med stress, angst og depressioner. I lande hvor mange mennesker og flere generationer bor sammen, er der mindre stress i hverdagen, mulighed for børnepasning, socialt samvær mellem folk i alle aldre og tid til at lave god mad.

Faktisk kan vi i Vesten lære mange ting af folk i udviklingslandene, hvor selv de rigeste indbyggere ved, at de er afhængige af Gud i alle ting.

I stedet for at se på alt det, man ikke har i udviklingslandene, kunne vi se på alt det, de faktisk har. Vi kunne lære meget om det at have tillid til Gud. Vi er nemlig også helt afhængige af hans velsignelse.

Se også:

Støtte fra Vesten er reelt nykolonisering af Afrika

Læs også