Præst inspirerede seks præsidenter og hele USA med positive tanker

I sidste uges artikel om Krystalkatedralen i Los Angeles nævnte vi, at præsten Robert Schuller prædikede positiv tænkning og evangelisk kristendom.

I den forbindelse nævnte jeg positiv tænknings kendte fortaler Norman Vincent Peale. (Ved en tanketorsk skrev jeg desværre Vincent Price. Beklager.)

Hvem var denne Norman Vincent Peale, som bl.a. har påvirket seks præsidenter?

Han var selv præst, først i Metodistkirken, senere i den Reformerte kirke. Men han var først og fremmest kendt for sine bøger, især The Power of Positive Thinking, der er udkommet i 5 mio. ekspl. på henved 20 sprog, herunder dansk – og hans radio-program, The Art of Living, der fortsatte i 54 år…!

Sammen med en psykonalytiker oprettede han et center for religion og psykiatri. Senere gik de dog hver sin vej.

Han grundlagde tidsskriftet Guidepost, som stadig udkommer i kæmpeoplag med opmuntrende og gribende beretninger. Og der er endda lavet en film over Peales liv – One Man’s Way.

Syv præsidenter – hvoraf flere kendte ham personligt – omtaler ham positiv: Nixon, Ford, Carter, Reagan, Bush, Clinton og Trump. Sidstnævnte gik i kirke hos Peale som barn og blev inspireret at Peales ukuelige optimisme.

Billy Graham har selvudslettende omtalt Peale som den person, der har gjort mest for Guds rige, og som har opmuntret ham og hans hustru mest i deres liv.

Det var Peales opmuntringer til aldrig at give op, men til at tænke positivt i enhver krise, og hans opmuntring til at tro på sig selv, der løftede hele nationen.

På samme tid var vi i Europa mest optaget af at kritisere hinanden og dunke hinanden overi hovedet med janteloven.

Peale var naturligvis ikke fejlfri, og i sidste del af sit liv begik han nogle fejltagelser, som han også huskes for.

Da Kennedy stillede op som den første katolske præsident i USA, frygtede Peale, at Paven og Vatikanet ville få afgørende indflydelse, og han gik derfor ind i kampen på Nixons side. Kennedy vandt, og Peale mistede en del af sin indflydelse i radio og tv. Senere skadede Nixons Watergate-skandale også hans venner, selv om de ikke havde noget med den at gøre.

Nogle teologer og kætter-jægere har kritiseret Peale for, at han erstattede kristendommen med budskabet om at tænke positivt. Men Peale skal nok ikke først og fremmest ses som en kristen forkynder, men nærmere som en folketaler for det positive, hvor han var dybt inspireret af kristendommen.

I bogen The Positive Power of Jesus Christ bekender Peale sin urokkelige tro på netop Jesus Kristus. Bogen indeholder beretninger om, hvordan hans eget og andres liv blev berørt af Jesus.

I dag har de fleste kristne kirker faktisk taget Peales positive tænkning til sig – i modereret form.
Vi ved naturligvis godt, at kristendom ikke kun handler om at tro på sig selv og tænke positivt. Det afgørende er troen på Jesus Kristus. Men den tro burde da føre til, at vi tænker positivt.