Nyansatte i Vestermarkskirken
Vestermarkskirken i Grindsted har pr. 1. september ansat to nye medarbejdere.
Mette Sloth er ansat i en deltidsstilling som børne- og familiemedarbejder.
Mettes fokus vil være at styrke helheden om søndagen, hvor hele familien er afsted, styrke helheden mellem selve gudstjenesten, børnekirken, between, teenagerne og familien. Derudover vil hun arbejde med ledertræning og fokus på at hjælpe nye ledere i gang.
Mette og hendes familie er allerede en del af menigheden. Hun er ansat halvtids i den tværkirkelige organisation Børn & Tro.
Vestermarkskirken har også ansat Lauren Bebee fra Brighton, England som volontør det næste års tid. Lauren har gennem flere år været med i Brighton Vineyard Church, og hun har to gange tidligere besøgt Vestermarkskirken sammen med sin præst, Chris Simmons.
Lauren skal primært arbejde blandt kirkens teenagere og unge.