’Transkønnethed’ kan skyldes gruppepres
En ny rapport sår tvivl om, hvorvidt kønsdysfori altid er medfødt.
Brown University i New England, USA, har fjernet omtalen af en videnskabelig rapport, fordi den har vakt vrede blandt fortalere for transkønnethed.
Professor Lisa Littmann har udgivet rapporten Rapid-onset gender dysphoria in adolescents and young adults: A study of parental reports. Her fortæller forældre til unge transkønnede om pludseligt opstået forvirring om egen kønsidentitet blandt teenagere og unge voksne.
Lisa Littmann, som er professor i adfærds- og socialvidenskab, konkluderer ud fra sin undersøgelse, at mange unge bliver transkønnede som resultat af indflydelse fra deres kammerater.
Professor Littmanns rapport blev offentliggjort på PLOS ONE midt i august. Men Brown University har siden da fjernet en pressemeddelelse om rapporten, skriver magasinet Science.
LGBT-fortalere er nemlig modstandere af Lisa Littmanns konklusion om, at kønsdysfori kan skyldes påvirkning udefra og dermed ikke (udelukkende) er noget medfødt.