Fortællingen om Natlys

Efteråret havde meldt sig med sine rødlige og gyldne farver. Hybenbuskenes bær fuldendte farvesymfonien. Solsikkerne stod og duvede majestætisk ude på marken, og træernes nedfaldne blade fór rundt i små hvirvelvinde. Eftermiddagen var lun og himlen dyb blå med lette hvide skyer.

I det fjerne kunne man se et svanepar med deres unger glide hen over den blanke sø, og fra en nærliggende skov kunne man høre en due kurre optimistisk: ”Det skal nok gå, det skal nok gå.”
Alt det kunne ses og høres fra et lille stråtækt hus, der lå næsten oppe på en bakketop. Ved husmuren stod en smuk, men lidt speciel blomst. Natlys hed den, og det særlige var, at den først foldede sig ud ved aftenstide, men så til gengæld lyste op hele natten.

På husets antenne kvidrede svalerne lystigt. Det lød næsten, som om de snakkede og var ved at planlægge noget vigtigt. Flere gange forlod de antennen for at flyve nogle runder.

”Hvad har I gang i?” spurgte blomsten, hvis gule kronblade var blevet lidt blege i dagens løb.
”Vi holder flyveøvelser”, svarede en svale muntert, idet den fløj forbi. ”Vi bliver nødt til at være i god form, for vi skal snart ud på en meget lang rejse sydpå, og vi har aldrig fløjet turen før. Vores forældre flyver senere end os, så de kan ikke hjælpe. Men vi bruger det indre kompas, som vi er født med.”

Blomsten lyttede, mens den kiggede interesseret på svalernes flyveøvelser. Den var nærmest tryllebundet af synet.

”Dine kronblade ser nu lidt slappe og kedelige ud”, fortsatte svalen, da den atter kom forbi, ”kan solen ikke sende saften ud i dine blade, så de bliver lidt mere kraftfulde og glatte?”

”Nej, desværre!” sukkede den generte og trætte blomst, ”min blomsterfamilie og jeg har såmænd arbejdet hele natten, efter de andre blomster har lukket deres kronblade. Når mørket falder på, sker der noget i vores indre. Vores gule blade folder sig ud til en lille skærm. Det tager kun et minut eller to, ja, man kan faktisk stå og se på, at knopperne brister midt i skumringen. Se, det er alt sammen en gave, men egentlig også en opgave, som vi har fået fra skaberen:

´Du skal folde dig ud i skumringen og lyse op i mørket!´

Gud havde en helt speciel opgave for os. Derfor skal vi ikke forsøge at blive som fx valmuen, blåklokken – og alle de andre blomster, der folder sig ud og lyser om dagen. Nej, vi skal være helt os selv og netop bruge de specielle evner, som vi har fået, og det er at lyse om natten. Derfor fik vi også navnet natlys. Nogle kalder os også ”Klokken otte blomst”, fordi det er ca. på det tidspunkt, vi springer ud hver aften.

I øvrigt er mine kronblade formet som en skærm, der kan ligne en lille parabolantenne, og den kan opfange lyd og billeder fra mørket. Vi ser og hører noget i mørket, som vi meget gerne bringer videre.”

Nu blev svalerne mere interesserede.

”Hvad ser I da?” spurgte de, ”det vil vi gerne vide, før vi skal ud på vores lange tur. Vi ved ikke, hvad himlen gemmer, vi flyver blot højt oppe under himlen.”

”Jeg kan se ind i Guds himmel, hvor alt usynligt bliver synligt. Jeg er samtidig et spejl, og de, der spejler sig i mig, når jeg folder mig ud, vil se det, som er værd at se.”

”Det lyder meget spændende!” svarede svalerne og kvidrede så igen farvel.

”Hov”, indskød en svale hurtigt til de andre, ”se lige på blomsten – de nye knopper er ved at springe ud – et flot syn. Gid mange flere ville se det og tænke over blomstens ærinde her i vores verden. Men nu drages vi sydpå og må af sted op mod himlen i den rette flyvehøjde. Farvel flotte natlys, det var dejligt at møde dig.”

Blomsten glædede sig over, at den fik lov til at udsende sit lille, men klare lys om natten. Den havde opfyldt det gamle ord, som sagde, at den skulle tale i lyset, hvad den så i mørket. Dens højeste ønske var at møde et rigtigt menneskebarn, men det var desværre ikke sket endnu. Instinktivt vidste den, at dens lysende kronblade kunne formidle et vigtigt budskab, når nogen betragtede bladene, mens de foldede sig ud. Den håbede, at det ville ske, før dens tid var omme, for nattekulden nærmede sig faretruende.

Pludselig stod hun der – en ensom, bedrøvet pige – foran blomsten, der var ved at folde sig ud. Pigen blev indfanget af dette naturens mirakel, og hun lyste helt op, mens hun stod der og betragtede blomsten. Det var som om, hun forstod blomstens vidunderlige og forstående smil. Hun var i virkeligheden meget ked af det, for hun var blevet mobbet gennem længere tid i skolen på grund af sit røde og tjavsede hår. Det havde gjort hende tavs og indesluttet. Med drillerierne havde man lukket munden på hende, og hendes livsmod var dalet betydeligt. Men så kiggede hun igen på blomsten, og i det samme så hun et ansigt midt i blomstens krone. Ansigtet blev større og større. Det var mildt og lignede en engels ansigt, men også lidt hende selv, så måske var det hendes engel. Pludselig begyndte ansigtet at tale:

”Lyt til mine ord:

Jeg har set den strålende morgenstjerne. Den har altid været der og bærer et budskab om noget stort.
Der er kun få, der ser den. De fleste rækker ud efter alle andre stjerner, men den mest strålende bliver som regel overset. For to tusind år siden gennemgik denne stjerne en helt speciel forvandling, for at et gammelt ord skulle opfyldes. Ordene var: ”Han blev knust og bar det stille. Han åbnede ikke sin mund.” Hele himlen holdt vejret, da det skulle opfyldes, men da det blev opfyldt nede på jorden, var der glæde i himlen, for hele den himmelske verdens velsignelse blev frigjort for enhver, som tror. Himlen kom til jorden.

Alt for mange mennesker har givet op i livet, fordi de ikke kender det gamle ords indhold og forvandlende kraft. Det fortæller om et menneske, der gennem lidelse og død har skabt fremtid og håb. Hans gerning gør, at skuffelser, krænkelser, svigt, skyld og skam mister deres magt. Han er den store genopretter, der formår at genoprette alt det, som går skævt for mennesker. Han er selve livets mening, ja, Gud besluttede at lade hele guddomsfylden bo i Ham. Alt i denne verden er i øvrigt skabt til og ved Ham. Så se hen til Ham og strål af glæde – og glem aldrig det gamle ord.”

Pigen lyttede opmærksomt og sagde så: ”Har du mon mere på hjerte? Fortæl mig endelig alt, hvad du ved.”
Nu kom der direkte fra Guds himmel nogle ord:

”Kom med din smerte,
kom med dit hjerte,
her er den læge, som læger med blod.
Han vil forbinde,
så du skal finde
helbred og styrke og frydefuldt mod.”

Pigen stod helt stille. Hun forstod straks budskabet, og hendes hjerte boblede af glæde over alt det, der blev sagt. Blomsten havde givet udtryk for kærlighedens inderste væsen, som kom fra himmeltronen. Der sad den læge, som kunne forbinde og læge sårene i ethvert menneske. Han var den strålende morgenstjerne. Hun følte sig virkelig trøstet; og hendes sår i hjertet var blevet forbundet og omsluttet af kærlighed, og nu turde hun igen slippe glæden løs. Ingen skulle mere få lov at lukke hendes mund og slet ikke hendes hjerte, som nu var helt forvandlet af de guddommelige ord.

”Tak for de gode ord, du smukke Natlys. De har givet mig trøst og nyt mod, du har sagt mig noget, som jeg aldrig vil glemme. Dagen i dag vil jeg se tilbage på som en helt speciel dag.”

Lige så pludseligt som ansigtet var dukket op midt i blomstens krone, lige så hurtigt forsvandt det. Nu var der kun de gule kronblade tilbage. Hun kiggede glad på alle de andre natlysblomster, som også foldede sig ud i skumringen og spejdede opad mod den åbne himmel for at kunne fortælle alle, der ville lytte, at mørket ikke kun er mørke, men der også er et lys, der har overvundet mørket.

I det samme fløj en svale forbi. Den havde fart på, for den skulle nå de andre, som allerede svævede oppe under himlen på vej sydpå.

Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.
Johs.1,5

Planten Natlys
Et af hverdagens små mirakler kan ses ved aftenstide i løbet af sommeren og efteråret. Det drejer sig om planten, der kaldes Natlys, Klokken otteblomst eller Aftennøgleblomst.

I løbet af to minutter folder blomsten sig ud og lyser op hele natten. I løbet af næste dag falmer den hen og visner. Den blomstrer altså kun et døgns tid.

På trods af sin eksotiske adfærd med at blomstre ved aftenstide, modsat de fleste planter i den danske flora, er det en ganske almindelig haveplante, som også lever forvildet i naturen. Mange haveejere er slet ikke klar over, at de kan have det lille mirakel i hjørnet af haven.