Redningen af 7000 jøder blev fejret

Danmark har markeret redningen af over 7.000 jøder fra nazistenes dødslejre under anden verdenskrig. I løbet af kort tid blev jøderne fragtet til Sverige i fiskebåde. Israels præsident, Reuven Rivlin, var med til 75-årsmarkeringen, hvor han mødte dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Natten til 1. oktober 1943 startede nazisterne jagten på de danske jøder. Danske fiskere trådte til for at sejle jøderne over Øresund til Sverige. Der var jøderne velkomne. Nogle fiskere modtog penge, op til 5.000 kroner, men de satte livet på spil for jøderne.

Løkke og Rivlin i Gilleleje

En del af 75-årsmarkeringen var henlagt til kirken i Gilleleje torsdag 11. oktober 2018. Mange mennesker var mødt frem for at se både Lars Løkke Rasmussen (V) og Israels præsident Rivlin ved denne historiske kirke.

Fiskerbyen Gilleleje var et af de steder, hvorfra det var muligt at blive sejlet til Sverige. Jøderne gemte sig hos private, i lader og stalde, mens de ventede. 80 jøder gemte sig på loftet i Gilleleje Kirke. Det fortælles, at en pige fortalte sin tyske kæreste om hemmeligheden. Derfor kom Gestapo den 7. oktober 1943 og tog jøderne til fængslet i Horserød og videre til kz-lejren i Theresienstadt.

Løkke: ’En frygtelig dag’

– Den 5. oktober blev en frygtelig dag for hele Gilleleje. Da iværksatte okkupationsmyndigheden en razzia efter jøder, sagde statsministeren i sin tale.

Han citerede daværende sognepræst Alfred Kjeldgaard Jensen, som skrev, at i de følgende dage var der 1200–1300 jøder rundt om i byen. Kirkeloftet blev stormet. Omkring hundrede jøder blev taget, skrev sognepræsten, som flere gange havde været på loftet for at trøste og hjælpe jøderne. Præsten skrev imidlertid, at langt de fleste jøder i byen kom sikkert til svenske havne.

– Sådan var det for 75 år siden. I dag mindes vi de danske jøder, som blev brutalt dræbt under flugten eller i Theresienstadt. Men vi glæder os over de mere end 7000 danske jøder, som blev reddet. Det er ikke længere siden, end at nogen af jer levede på den tid og selv var blandt de forfulgte, sagde Lars Løkke.

Kirken sagde fra

– Fiskebådene som sejlede tusindvis af danske jøder i sikkerhed i Sverige, blev et symbol på redningen af de danske flygtninge. Kirken stod også på den jødiske minoritets side. Det gjorde præsten her i Gilleleje. Det gjorde landets biskopper med et hyrdebrev, som blev læst op i de danske kirker den 3. oktober 1943. Indholdet var en klar protest mod jødeforfølgelser, sagde statsministeren.

– Jeg voksede selv op i den lille by Græsted i Nordsjælland. Der har jeg også boet i mange år med min kone og børn. Det er en dejlig del af Danmark, en egn som mange danskere forbinder med sommerhusferier og ture til stranden. Men for 75 år siden var situationen en ganske anden. Familier havde pakket det nødvendigste i al hast og forladt deres hjem. De sov under fremmede tage, i skure, sommerhuse og kirkelofter og ventede i de kolde oktobernætter på plads i en af bådene til sikkerheden i Sverige. Det er vanskeligt at forestille sig, at danske familier skulle stå i fare på grund af deres oprindelse, at børn og gamle, kvinder og mænd skulle fratages alle rettigheder og sendes med skib og kreaturvogne til kz-lejrene med det mål at dræbe dem. Men det skete.

Lars Løkke Rasmussen sagde, at oktober 1943 var en historie om fortabelse og redning. Folkedrab og medmenneskelighed. Mørke og lys. Han sagde, at det først og fremmest er en historie om personligt ansvar. Det var ifølge statsministeren en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie – en del af den hjemlige historie, som er bedst kendt ude i verden. Den handler ikke om generalers dåd, men om de mange almindelige danskere, der i det små traf sunde valg som fik en kæmpebetydning. De fulgte deres samvittighed og handlede.

– Redningen af de danske jøder var en fælles spontan handling, som havde sit udspring i de danske borgeres ordentlighed, retfærdighedssans og medfølelse. Danskerne så forfølgelsen af jøderne som det, den var, et angreb på naboen, kollegaen, klassekameraten, medborgeren og medmennesket.

’Et angreb på Danmark’

Løkke Rasmussen henvendte sig igen til Reuven Rivlin og sagde, at danske jøder altid vil være en integreret del af det danske samfund.

– Et angreb på danske jøder er et angreb på Danmark. Sådan var det, sådan er det. Jeg er enig med Gillelejes daværende præst, som sagde, at lokalbefolkningen udviste heltemod og hjalp deres jødiske landsmænd.

Lars Løkke Rasmussen sagde til Rivlin, at redningen af de danske jøder ikke bare er en del af Danmarks historie. Det er en del af verdenshistorien. Løkke fortalte, at han selv har mødt stor taknemlighed, når han har besøgt Israel. Han nævnte også, at Danmark støttede oprettelsen af staten Israel.

Højtidelighed i synagogen

Det var en højtidelig markering i Den store synagoge i København torsdag aften. Til stede var kronprins Frederik, statsminister Lars Løkke, præsident i Den jødiske verdenskongres, Ronald Lauder, og præsidenten i Det jødiske samfund i Danmark samt holocaust-overlevende.

Israels præsident Reuven Rivlin talte indledningsvis om forholdet mellem det jødiske samfund og det danske folk.

– Anden verdenskrig satte dette forhold på den hårdeste prøve. Men her i Danmark var det solidaritet og menneskelighed, som overvandt mørket. Det danske folk nægtede at stå som tilskuere, og flertallet af det danske jødiske samfund blev reddet. Majoriteten af det danske folk trodsede racisme og antisemitisme. Redningen af det jødiske samfund i Danmark var et udtryk for deres moral og følelse af fælles skæbne med jøderne, sagde Reuven Rivlin i synagogen i København.

Han henvendte sig i talen også til kronprins Frederik og roste det lederskab, som hans bedstefar kong Christian X viste, da han talte imod, at jøderne skulle tvinges til at bære en gul stjerne. Han nævnte dog ikke legenden, som fortæller, at kongen skal have sagt, at hvis jøderne blev tvunget til at bære den gule stjerne, ville han være den første og alle danskere ville gøre det samme.

Rivlin takkede også for Danmarks stærke kamp mod antisemitisme i dag. Han nævnte terrorangrebet i februar 2015, hvor en person blev dræbt uden for synagogen og seks politimænd såret. Han takkede for, at jødiske liv er trygge i Danmark.

Under ceremonien i synagogen læste man den jødiske trosbekendelse fra en nypudset rulle i Tora-skabet. Trinitatis kirke i København havde i oktober 1943 gemt synagogens toraruller for nazisterne. Nu blev rullerne båret ind, og præsidenten citerede fra Salme 118, 22–23:

”Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen. Den kom fra Herren, og den er forunderlig at se på.”

Det fortælles, at da jøderne gik fra fiskebådene og ind i Sverige, blev de mødt af ordene:

”Velkommen til Sverige!”

Jøderne var trygge i det neutrale Sverige.

Det fortælles videre, at da jøderne efter krigen kom tilbage til deres hjem i Danmark, havde danskerne passet på jødernes huse. I Norge var jødernes værdier derimod blevet fordelt mellem nazisterne.

Reuven Rivlin inviterede dronning Margrethe på besøg til Israel.