Amerikansk missionær skudt i Cameroun – ved et uheld

Den amerikanske missionær Charles Wesco var netop ankommet fra Indiana i USA til det nordvestlige Cameroun sammen med sin familie ugen før, da han tirsdag den 30. oktober blev fanget i en krydsild og dræbt.

Ifølge de foreløbige oplysninger blev misionæren ramt, da militæret dræbte fire seperatister under en skudduel, hvor også en civil og en officer blev såret. Charles Wesco blev bragt til Bamenda regionshopsital, men døde af sine sår.

Charles Trumann Wesco efterlader sig hustru og otte børn.

De engelstalende seperatister ønsker at frigøre de engelsktalende provinser fra det overvejende franske Cameroun. Myndighederne er gået meget hårdt frem overfor den engelsktalende befolkning, som føler sig forfordelt.

Skuddramaet skete efter et angreb på universitetet i Bamenda. Dette fulgte efter et opgør mellem seperatist-grupper og militæret ved byen Bambili 14 km udenfor Bamenda.

Forsvarministeren Beti Assomo har beklaget drabet på den amerikanske missionær og forsikret befolkningen i Northwest og Southwest provinserne om, at de vil blive beskyttet.

Det er især missionærer fra Sydstatsbaptisterne, der arbejder i det engelsktalende område.

Udfordringens radio-arbejde i Cameroun foregår i den nordlige del af landet.


Artiklen fortsætter efter annoncen: