Dit forhold til mad og vægt har en åndelig dimension

Mad bør ikke tage Guds plads, siger forfatteren Paul David Tripp.

Mange mennesker oplever det som en konstant kamp at holde vægten og have et sundt forhold til mad. Men det handler om andet og mere end fysisk og psykisk afhængighed. Der er også en åndelig dimension.

Det siger John Piper, som er rektor på Bethlehem College & Seminary i Minnesota, i en samtale med forfatter Paul David Tripp om mad og vægttab på hjemmesiden DesiringGod.org.

”Den fysiske side af vægttabet vil ske på mange forskellige måder for forskellige mennesker. men der er en åndelig dimension, som vi alle bør være opmærksomme på,” siger John Piper.

Paul David Tripp understreger, at de trendy diæter ikke virker, simpelthen fordi de ikke tager hensyn til den åndelige årsag, som er problemets rod.

– Man kan ikke sulte sig selv hele tiden. Det er ikke sundt kun at spise forarbejdet og genmodificeret mad. Men det er kun, når dit hjerte glæder sig helt over Gud, at du kan klare at sige nej til andre ting, som kunne friste dig til at søge tilfredsstillelse.

Paul David Tripp mener, at der må være grænser for den nydelse, kristne får fra mad.

”Det er skønt, at Gud har skabt en verden af mad, som giver glæde. Men denne madglæde skal være en finger, der viser mig hen til Gud. Det skal ikke være den ting, der mætter mit hjerte,” understreger han.

Frådseri handler om, at man søger sin glæde i noget andet end Gud. Det drejer sig om hjertets livsstil, mener Paul David Tripp.
Hjertets livsstil

Paul David Tripp nævner, at vægtstigning ofte beskrives med ord som ”at glæden ved mad styrer den måde, hvorpå man vurderer en god aften eller en god dag eller uge”.

Præsten forklarer, at han måtte ændre sine egne ”frådse-vaner”, så han kun spiste det nødvendige for at holde sig sund.

Det resulterede i et vægttab på næsten 20 kg. Og præsten har nu holdt sin nye vægt i fire år.

”For mig handlede det ikke om vægten, selv om det var et problem i sig selv, det handlede mere om at leve på den rette måde,” forklarer han.

Da han begyndte at ændre spisevaner, følte han sig sulten og ”afkræftet”.

– Men jeg var ikke rigtig sulten. Det var bare sådan, at jeg var vant til at fylde min krop med mange flere kalorier, end jeg havde brug for. Og det, at jeg oplevede denne ”sult”, gjorde mig opmærksom på, at mad havde fyldt alt for meget i mit liv. Det handler ikke bare om, at jeg spiser nogle andre ting. Men mit hjertes livsstil i forhold til mad har ændret sig, forklarer han.