Jeg frygter for at fejle noget alvorligt
Kære Orla Lindskov
Jeg er en kvinde og er meget tæt på de 60. Jeg er troende. Jeg tror på, at Jesus lever og stadig helbreder. Det er derfor, at jeg skriver til dig om hjælp. Også fordi jeg læser om folks oplevelser gennem forbøn.
Jeg er sygeplejerske. Jeg har længe døjet med mit helbred. Men har været bange for at gå til lægen, da jeg frygter for at få en diagnose på et eller andet. Især nu da julen nærmer sig.
Jeg frygter nok for, at det er noget alvorligt med mig. Der er en del i min mands og min omgangskreds, som har fået alvorlige diagnoser for nyligt. Måske er det kun en bagatel med mig. Men der kommer smerter.
Jeg frygter for en fejldiagnose. En sådan kan jo ændre mit liv fuldstændigt. På den anden side er jeg bange for at vente for længe.
Min datter siger, at det nok er mavesmerter på grund af stress. Hun siger, at jeg er for gammel til tempoet på hospitalet. Hun ved, at jeg må løbe hurtigt for at nå det, jeg skal.
Jeg har været til forbøn en del gange i min kirke. Men mine mavesmerter er ikke gået væk. Jeg vil gerne bevare troen på, at det er Jesus, der er min læge.
Du har før sagt i din Brevkasse, at det er Jesu kærlighed, der helbreder. Den kærlighed længes jeg efter at møde. Jesus begår jo ikke fejl i sine diagnoser.
Han behandlede heller ikke de syge ens. Han tog virkeligt hensyn til den enkelte.
Det har altid været min indstilling, at vi som mennesker skal vise hinanden hensyn. Og det gælder også stærkt inden for mit område, sygeplejen. Det med hensyn har jeg altid bestræbt mig på. Men nu er det altså mig selv, det gælder.
Orla Lindskov, hvad siger du til mit brev? Jeg vil forsøge at komme til forbøn hos dig. Det bliver nok næste gang, du kommer til Valby.
Venlig hilsen
K.
SVAR:
Jesus vil være med dig, hvis du skal indlægges
Kære K.
Det glæder mig at læse om din tro og tillid til Jesus som din læge.
Men du skal vide, at Jesus som den gode hyrde i nogle tilfælde leder syge til læger og hospitaler.
Selvfølgelig skal vi allerførst gå til Gud med vore sygdomme. Bede om hans ledelse, hans vejledning.
At gå til læger og på hospitaler er ikke vantro, som nogle ind imellem siger. Læger og hospitaler bliver også brugt af Gud til hjælp for syge. Ofte er Guds svar på syges bøn om helbredelse, at de syge ender hos læger og på hospitaler.
Du kan stadig bevare troen på, at det er Jesus, der helbreder dig. Han vil være med dig både hos læger og på hospitalet, når du beder ham om det. Den tro er den bedste medicin mod din frygt.
De jordiske læger er dygtige. Men Jesus er selvfølgelig større end læger og hospitaler. Han er over dem. Derfor kan og vil han også styre både lægernes tanker og hænder i forhold til, hvad de gør med dig.
Både Guds direkte helbredelse fra Himlen ved bøn, og Guds helbredelse ved hjælp af læger er goder, som vi mennesker kan benytte os af.
Vi må ikke sætte disse to goder op mod hinanden, eller i krig mod hinanden, som jeg plejer at sige. Gud virker faktisk på begge måder.
Du skriver også, at du frygter fejldiagnoser, som kan ændre dit liv fuldstændigt.
Frygt er noget skidt. Din frygt kommer ikke fra Gud, for din frygt kan få dig til at vente for længe, som du selv skriver. Derfor vil jeg give dig et skriftsted som medicin mod frygt. Det er Filipper-brevet kap. 4, versene 6 og 7:
”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Så vil Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”
Du er ikke den første, jeg har mødt, som vrider sig ved at skulle gå til læge. Mange alvorligt syge kommer derfor først til læge, når det er for sent. Det skriver du selv, og den fejl må du ikke begå.
Jesus behandlede folk hensynsfuldt og individuelt. Han søgte kontakt med mennesket der, hvor det brændte på i deres liv og i deres legemer.
Nogle gange kunne han begynde med det legemlige, for at imødekomme den syges ønske om at blive helbredt og fri for smerter. Han spurgte ikke den syge om noget. Han gav dem bare sundheden tilbage.
Andre gange begyndte han omvendt. Han begyndte med det indre og med forholdene omkring deres liv, også når det gjaldt legemlig sygdom.
Det afgørende for Jesus var og er, hvad der er sundt både for vore legemer såvel som for vores indre.
Derfor tror jeg, at du skal lytte til, hvad din datter siger. Det kan udmærket være, at hun har fat i noget, når hun taler om, at dine mavesmerter skyldes stress. At du måske er blevet for gammel til tempoet på hospitalet.
Vores børn kan sommetider sige nogle ting til os, som kan lyde lidt hårdt og skurre i vores ører. Men din datter siger det af kærlighed. Det er jeg ikke i tvivl om. Hun vil gerne beholde dig længe.
Jesus kan tale til os på mange måder, også gennem vore børn. Det har jeg selv oplevet. Mon ikke det er det, du oplever nu.
Vi beder for det meste kun om helbredelse og smertefrihed. Din datter har sikkert fanget sandheden eller en del af sandheden i kærlighed til dig.
Mon ikke du kan få nedsat tid. Ellers vil noget andet nok vise sig. En læge sagde til mig, at stress er meget skadeligt både legemligt og psykisk.
”I skal forstå sandheden og sandheden skal frigøre jer,” siger Jesus. Hvis sandheden og kærligheden er alt for forstående, alt for undskyldende, alt for tildækkende, så er det nok ikke sandheden og kærligheden.
Jeg beder for dig, og du skal være meget velkommen til møde i Valby.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
MIN OPLEVELSE:
Kære Orla Lindskov
På et møde fik du et kundskabsord om min situation. Jeg led af kroniske smerter i mit spiserør og lunger.
Efter forbønnen mærkede jeg en lindring. Men smerterne kom igen. Men efter jeg fik tilsendt en salvedug fra dig, er smerterne gradvist forsvundet, og jeg er nu helt smertefri.
Jeg takker Gud for din tjeneste.
Kærligst H.