Kim Larsen og de danske julesalmer

Kim Larsen blev mindet i mange spalter og sendeminutter, efter han døde søndag den 30. september, 72 år gammel. Af gode grunde: Han var en spillemand, en digter, fornyer og formidler af et helt særligt stof. Men et hjørne af Kim Larsen, som ikke har fået særlig meget plads, er hans forhold til salmer og barnetroen.

’Vis mig nåde og miskundhed’

Noget af det mest gribende er, at Kim Larsen til sin sidste cd ’Øst for Vesterled’ (2017), havde skrevet sangen ’Den lige vej’.

Her synger Larsen blandt andet:

”Når mit regnskab det ska’ gøres op / Så tror jeg nok Vorherre får en prop / For jeg har syndet så det stod i stænger / Men det vil jeg ikke længere.”

Så vidt syndserkendelsen. Men Larsen går videre end det:

”Så vis mig nåde og miskundhed.” Kun ved Guds nåde og barmhjertighed kan Larsen synge følgende: ”Og jeg gik den lige vej / Op til himlen, op til dig.”

Det er barnetroen, der her kommer til udtryk. En barnetro, som følges op af en meget almindelig erkendelse:

”Men for det meste / Var det ligesom om / Det gik den anden vej.”

En iagttagelse, som apostlen Paulus kan tale med om i Romerbrevet kapitel 7:

”For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”

Men Larsen gentager før sangen slutter: ”For jeg har syndet så det stod i stænger / Men det vil jeg ikke længere.”

Han giver udtryk for en vilje til at bryde med synden. Men han har brug for Guds nåde og miskundhed/barmhjertighed for at få en ren tavle.

’Sol over Gudhjem’

Det er bestemt ikke første gang, at Larsen beskæftiger sig med det hinsidige. Det bliver tydeligt, når man går ned i hans mange tekster.

Mens Kim Larsen og Gasolin stadig var en gruppe, gæstede de ofte Gæstgivergården i Allinge, som var drevet af musikerparret Monica og Niels Pallesen. Kim Larsen havde en tendens til at give mennesker, han mødte og satte pris på, kælenavne. ’Lange Lone’ om Mathilde fra dansk-topduoen Lasse & Mathilde, ’Kranen’ om Larsens kone Hanne Qvist og ’Pianomand’ om Niels Pallesen, som døde pludselig i slutningen af 80’erne. Til ham skrev Larsen sangen ’Pianomand’, hvor der blandt andet står:

”Er der koldt og mørkt i den sorte grav / eller stråler himlen som det klareste rav?” Og senere: ”Er der fuglefløjt og bægerklang? / Er der fest og farver hele natten lang? / Er der sol over Gudhjem i de dødes land?”

Det er ikke en stærk tro på, at der er et liv efter døden i ”Gudhjem”, Guds hjem, men Larsen holder døren på klem. Giver udtryk for et håb.

Her skal det skydes ind, at Kim Larsen har været på en trosvandring – at dømme ud fra hans egne ord. Men han har altid været søgende efter noget større end tal og akkorder. ’Pianomand’ er en trædesten på den trosvandring.

’Jeg er træt og går til ro’

En af de allermest bemærkelsesværdige genreskift, der er sket i Kim Larsens musikalske karriere, var ’Glemmebogs’-serien. Indtil da havde Kim Larsen fokuseret på egne tekster. Men med ’Sange fra glemmebogen’ (2001), ’Glemmebogen – jul & nytår’ (2004) og ’Glemmebogen for børn’ (2008) gjorde han blandt andet salmer til sine egne med stor ydmyghed. Blandt andet får man gribende Larsen-udgaver af Grundtvigs ’Lille Guds barn, hvad skader dig?’ og Kristian Arentzens aftensang/-salme ’Jeg er træt og går til ro’.

Stærke julesalmer

På jule-cd’en tager han ikke det mest selvfølgelige, men har udvalgt salmer og dele af salmer med indhold og tyngde. Først og fremmest Gregersens ”Der er noget i luften”, som ligesom ”Julen har bragt” (som Larsen også har taget med) har en både folkelig og kirkelig appel. Den inderlige julesalme ”En rose så jeg skyde”, en Larsen-udgave af ’Et barn er født i Betlehem’. Og endelig ’Velkommen igen, Guds engle små’ samt ’Kimer, I, klokker’.

’I Herrens hus skal jeg bo – JAAH!’

I interviews har Kim Larsen ofte givet udtryk for et ikke-materialistisk verdenssyn. Der er noget mere end det, vi kan se. Der er noget guddommeligt. Men ligesom hans lyrik er der mange lag i det, han siger.

I samtalebogen ’Så mange var ordene’ taler forfatteren Klaus Rifbjerg og Kim Larsen om kærlighed, drømme, naturen og Gud.

De taler blandt andet om salmen ’Altid frejdig, når du går’, hvor Larsen afslører, at han har et ikke almindeligt kendskab til både Bibelen og salmebogen. Kim Larsen fortæller, at han ser ’Altid frejdig’ og salme 23 i Bibelen som noget sammenhængende. Salme 23 er ifølge Larsen ”den smukkeste bøn, der overhovedet findes”.

Han griber ud efter guitaren og går i gang med at synge:

”Altid frejdig, når du går / veje, Gud tør kende / selv om du til målet når / først ved verdens ende!”

Han udbryder: ”Det er sgu’ ikke sentimentalt” og spiller videre.

”Aldrig ræd for mørkets magt / stjernerne vil lyse! / Med et fadervor i pagt / skal du aldrig gyse!”

Han går derefter over til at citere salme 23 i den gamle oversættelse fra 1931 – med guitarakkompagnement:

”Herren er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Han vederkvæger min sjæl. Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig… I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over. Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i Herrens hus skal jeg bo gennem lange tider.”

En meget stærk salme, som man kan høre Kim Larsen recitere på ’Glemmebogen for børn’ under salmen ’Jeg er træt og går til ro’, hvor han slutter salme 23 af med et dybfølt ”JAAH!”.
Hør den – den kan findes på Youtube. Den giver gåsehud!

Larsens ”lille” tro

Det er farligt at vurdere andres tro. Kun Gud kender hjertet. Kun Gud ved, hvor Kim Larsen er nu. Men hvis man alene skal se på, hvad Kim Larsen selv gav udtryk for – blandt andet gennem eksemplerne her – var det ikke en tro med mange facetter.

Det er den ”lille” tro: En tro på, at Gud er der. At han ønsker os det bedste. At vi er syndere og har brug for tilgivelse. Og at der er en forløsning, et liv efter døden.

Ikke en dårlig tro eller forkert tro, men en ”lille” tro. Og det er måske i virkeligheden det vigtigste, som Larsen fokuserer på?

Men omvendt går han heller ikke rundt om den varme grød. Han er ikke bleg over for at give udtryk for nogle standpunkter, som mange andre kunstnere ikke lader skinne så tydeligt igennem i interviews og virke. Han er/var ikke bange for at bekende sin tro til noget guddommeligt. Han slog også fast, at hans rødder var plantet i Bibelens verden og i den danske salmesang.