Gud er ikke ligeglad – men lige glad for alle

(Læsetid: 8 minutter)
Beretningen om Jesu fødsel kan vi læse i Lukas-evangeliet kapitel 2 og i Matthæus-evangeliet kapitel 1 i Bibelens Ny Testamente.
Foto: Still fra filmen ”Vejen til Betlehem”.

Snart er det Jul
og vi igen må høre,
at Frelseren
blev født den julenat,
hvor hyrder mødtes
stærkt af engleskare,
som sang med fryd
om barn i krybben lagt.

Selv om Juletiden er en skøn og hyggelig tid, kan den godt give frustrationer over de mange ting, vi gerne vil nå.

En frustreret kvinde ved navn Martha spurgte engang Jesus: Er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig!

Jesus var på besøg hos Martha og hendes søster Maria i Bethania lidt udenfor Jerusalem. De var nogle af Jesu nære venner, – og Martha ville gerne være den perfekte værtinde. Derfor havde hun susende travlt med, at alt skulle være så godt som muligt.

Men hendes søster Maria, – ja hun havde blot sat sig for at lytte til Jesus. Til sidst kan Martha ikke skjule sin frustration, – og så kommer det: Herre, er du ligeglad …?

Jesu svar kan vi læse i beretningen i Lukas-evangeliet kapitel 11 vers 38-42:

Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er uro lig for mange ting. Men et er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.

Men er Gud og dermed Jesus ligeglad?

Nej, nej. Hverken dengang hos Martha og Maria – eller nu.

Over hele hovedet ikke!

Gud er ikke ligeglad med noget menneske.

Heller ikke med dig og mig. Gennem Jesus og Helligånden har Gud vist, at Han ønsker fællesskab med os.

For Gud er lige glad for alle. Det gælder alle mennesker til alle tider og steder. Derfor kom Jesus fra Gud i den første Jul. Cirka 33 år senere blev Jesus korsfæstet, døde, blev begravet – men blev levende igen Påskemorgen, for at frelse enhver, der tror på ham.

Jesu ord til Martha viser os, at det ”fornødne” – det vigtigste er at lytte til Jesus – at være hos Ham i tro og tillid – uanset hvad andre så tænker og mener om os.

Men Gud er ikke ligeglad med, hvordan vi er, hvad vi gør eller ikke gør, – hvad vi siger eller ikke siger, – eller med, hvad vi tænker – eller ikke tænker.

Derfor giver Jesus os også det gode råd:

Gør mod andre mennesker, som I vil, de skal gøre mod Jer!

Det lyder meget enkelt, – men det er det ikke altid.

Derfor er jeg så glad for, at det over for Gud ikke kommer an på, hvor god jeg er – eller ikke er – men at jeg indrømmer, at jeg har brug for Jesus.

Og her ved juletid, tror jeg, at Jesus vil sige til os:

Det var for dig
min moder led i smerte.
Det var for dig,
Jeg tålte fødslens ve.
Det var for dig,
Jeg tålte livets møje,
så tag imod
min kærlighed til dig.

Julens og Påskens begivenheder viser os, at Jesus Kristus syntes, at vi var værd at lide og dø for!
Har du tænkt over – og takket for – at for Jesus Kristus var du altså værd at lide og dø for!!!

Det kan vi læse om i Bibelen. Derfor er det vigtigt at læse i den.

Vi må samtidig bede om, at Gud gennem Helligånden vil lære os at gribe og tro det, vi læser. Kun sådan får vi det rigtige ud af det.

Hvordan må vi bede til Gud?

Det må vi gøre med almindelige ord, som når vi snakker med hinanden.

Hvad må vi bede om?

Om alt, – men ligesom vi må være fri til at bede om alt, – sådan er Gud frit stillet med sit svar. Der er dog noget, der er vigtigere, end at vi må bede Gud om forskellige ting. Nøjagtig ligesom der er vigtigere ting imellem os og vore børn end det, at vi kan svare på deres forskellige spørgsmål om et eller andet, de gerne vil. – Nemlig fællesskabet.

Hvordan kan vi have fællesskab med Gud?

Vi kan jo ikke se Ham. Nej, det kan vi ikke, men Gud kan se os. Han kender os. Han elsker os og er derfor interesseret i os – også i dig, der ikke er interesseret i Ham!

Går fællesskabet med Gud gennem bøn og Bibelen?

Ja, og vi må vide, at når vi er sammen med andre mennesker omkring Jesus, så er Han sammen med os. Jesus har lovet, at han vil være sammen med alle, der tror på ham

Vi må have fællesskab med Gud, fordi det blev Jul og Påske.

Hvordan kommer vi ind i den tro og det fællesskab?

Det gør vi ved Helligåndens hjælp.

Efter sin opstandelse og himmelfart sendte Jesus Helligånden til sine tilhængere. Det havde han lovet dem, før han døde og opstod.

Pinsedag holdt Jesus sit løfte, og lige siden har Gud gennem Helligånden hjulpet mennesker til at tro på Jesus – og hjulpet dem, der tror på Jesus, med at leve – og med at fortælle andre om Ham, – så endnu flere kommer til tro.

Her et forslag til en bøn:

Kære Gud.
Tak, fordi du ikke er ligeglad med nogen. Tak fordi du kom gennem Jesus dengang, – og tak fordi du også kommer til mig i dag.

Tak fordi du kender mig på godt og ondt. Tak, at din tilgivelse og kærlighed er udstrakt også til mig, – netop fordi Jesus gik gennem lidelse og død også for mig – og opstod til nyt liv også for mig.

Tak, at du gennem Helligånden vil hjælpe mig med at tro og blive ved med det.

Hjælp mig til at finde et sted – en kirke – hvor jeg gennem dit ord i Bibelen og i Helligånden kan være sammen med andre om at lære dig at kende, sådan som du kender mig.
Amen.

Med ønsket om Guds velsignelse med alt godt – og ikke kun ved Juletid!

Prøv selv at gå på opdagelse i Bibelen. Du kan gøre det bl.a. på: www.bibelselskabet.dk
/bibelen-online

Jule-evangeliet fra Lukasevangeliet 2,1-20

Jesus bliver født
1 På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. 2 Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. 3 Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, 4 og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby. 5 Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid. 6 Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. 7 Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset var optaget.

Englene og hyrderne på marken
8 Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. 9 Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 10 men englen beroligede dem. »Vær ikke bange!« sagde han.

»Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: 11 I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. 12 Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.« 13 I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang: 14 »Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!« 15 Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.« 16 Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. 17 Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, 18 og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. 19 Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. 20 Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk.

Læs også