Efterskoler sætter ny elev-rekord
Færre efterskoler, men flere elever. Sådan er status for landets efterskoler, der er populære som aldrig før blandt de unge.
Når landets efterskoler den 9. januar igen går i charmeoffensiven og holder åbent hus på Efterskolernes Aften, kan de se tilbage på et forrygende år.
29.206 unge er på efterskole i indeværende skoleår, og det er 364 elever flere end sidste år. De er fordelt på færre skoler, da seks skoler det seneste år er lukket, mens en enkelt er kommet til. Det er den kristne Aalborg Efterskole i Hals.
Der er i dag 244 efterskoler i Danmark med et gennemsnit på 121 elever. Heraf en del kristne efterskoler med tilknytning til frikirker eller folkekirken.
Øget fokus på erhvervsforberedelse
Langt de fleste unge vælger at tage på efterskole for at udvikle sig personligt og socialt, få nye venner og gode oplevelser.
Men en tidligere undersøgelse fra Efterskoleforeningen viste i 2016, at et efterskoleophold også booster elevernes lyst til at fortsætte med en ungdomsuddannelse bagefter.
60 procent af eleverne i 10. klasse sagde, at de var blevet mere sikre i deres valg af uddannelse, mens de gik på efterskole, og 56 procent vurderede, at efterskoleopholdet havde bidraget til, at de bedre kunne håndtere de faglige krav på en ungdomsuddannelse uden at blive presset.
En undersøgelse fra marts i år viste, at skolerne generelt har øget deres fokus på at tilbyde fag, der forbereder eleverne til erhvervsuddannelserne. For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Fra politisk side er ambitionen, at mindst 25 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse i 2020.
Hovedkonklusionen i Efterskoleforeningens undersøgelse viste en markant stigning i antallet af fag og linjer, der skal gøde jorden for eleverne, så de vælger en erhvervsuddannelse. 23 procent flere efterskoler end i 2015 tilbyder nu værkstedsfag, viser undersøgelsen. Halvdelen af efterskolerne tilbyder i dag praktisk-faglige fag eller linjer. Desuden har 37 procent af skolerne valgfag eller linjer indenfor naturfag og science.
Flygtningebørn mister tilskud
Efterskolernes stigninger i elevtallet kan næste år blive udfordret af regeringens finanslov, der har fjernet 10 mio. kroner til optag af flygtninge- og indvandrerbørn på landets efterskoler. Det kommer øjensynligt til at ramme integrationsarbejdet på skolerne, der ifølge en nylig rapport ellers har succes med at hjælpe unge med anden etnisk herkomst til at lære dansk og få viden om samfundet og dansk kultur.
Torben Vind Rasmussen, der er konstitueret formand for Efterskoleforeningen, er uforstående overfor regeringens besparelser på et integrationstiltag, som virker.
– Det er ganske enkelt ikke i orden at tage midler fra en ordning, der fungerer efter hensigten, i jagten på ligegyldige symbolpolitiske handlinger.
Det er jo ikke de elever, vi har, der bliver sendt ud på en øde ø. De flygtninge/indvandrerelever, efterskolerne optager, vil også næste år og næste år have behov for gode tilbud, der kan integrere dem i det danske samfund, siger han.
