Børn kan også opleve Guds kærlighed

Af Anne Thompson

Børn skal ikke bare underholdes i kirken, men få lov at være en del af menighedens fællesskab.

De skal også oplæres i troen og få lov til at tjene efter deres alder og evner. De kan være med til at være kirke og bygge Guds rige op allerede nu og gennem et langt liv.
Det skriver pastor Anne Thompson, Metodistkirken, i dagens Udfordringen på side 9, hvor hun opfordrer til at tage børn alvorligt i kirkerne.
– Det er nemlig sådan, at de fleste voksne, der bekender sig som kristne, allerede stiftede bekendtskab med troen som børn, og at mange allerede havde en relation med Jesus i ung alder, skriver Anne Thompson.

– Hvis du laver en hurtig rundspørge i din menighed en given søndag, så vil omkring 80% af de voksne svare, at ja, de havde positive oplevelser med Gud, kirken og kristne som børn eller ganske unge. Også selvom de siden har oplevet tvivl, troskriser eller helt har været væk fra troen, Gud og kirken, konstaterer Anne Thompson.

Tanken om, at børn ikke skal ”udsættes” for evangeliet før de bliver voksne er en misforståelse.

– Ofte tænker vi mission som noget, der er henvendt til voksne mennesker, men hvis voksne skal være kristne, skal vi hjælpe dem som børn med at erfare Guds kærlighed.

Børn og unge op til omkring 14-årsalderen er den gruppe af mennesker, der har lettest ved at erfare Guds kærlighed. Måske fordi de endnu ikke har tillært sig samme filtre som voksne.

Måske fordi vi som mennesker er skabt til helt naturligt at indgå i en relation til Gud, og børn endnu ikke er så langt fra den realitet, mener metodistpræsten.

Hvornår oplevede du første gang Guds kærlighed? Oplevede du kirken som sted, det var godt at være, eller mødte du kristne, der gjorde indtryk på dig, da du var barn? Mit gæt er, at det gjorde du.

Det er nemlig sådan, at de fleste voksne, der bekender sig som kristne, allerede stiftede bekendtskab med troen som børn, og at mange allerede troede eller havde en relation med Jesus i ung alder.

Mit bud er, at hvis du laver en hurtig rundspørge i din menighed en given søndag, så vil omkring 80% af de voksne svare, at ja, de havde positive oplevelser med Gud, af kirken og kristne som barn eller ganske ung. Også selvom de siden har oplevet tvivl, troskriser eller helt har været væk fra troen, Gud og kirken.

Udover at et sådant spørgsmål vil kunne være indgangen til en spændende samtale med din sidemand, så fortæller det os også noget vigtigt om vores arbejde med børn: Det er langt fra lige meget, hvordan vi gør plads til børn i vores kirker, ligesom det også er vigtigt, at vi tager børns åndelighed og tro alvorligt. Hvis vi vil have voksne i vores kirker også om mange år, så skal vi også have børn i kirkerne nu.

Forstå mig ret. Jeg mener ikke, vi kun skal være opmærksomme på børn og deres tro, fordi vi så sikrer kirken på sigt. Det skal vi også, men endnu vigtigere skal vi gøre det, fordi børn er kirke nu. Børn, der ikke bare bliver underholdt i kirken, men får lov at være en del af menighedens fællesskab, som bliver oplært i troen, og som får lov til at tjene efter deres alder og evner, kan være med til at være kirke og bygge Guds rige op allerede nu og gennem et langt liv.

Ofte tænker vi mission som noget, der er henvendt til voksne mennesker, men vores uvidenskabelige undersøgelse fra før viser netop, at hvis voksne skal være kristne, skal vi hjælpe børn med at erfare Guds kærlighed.

Børn og unge op til omkring 14-årsalderen er den gruppe af mennesker, der har lettest ved at erfare Guds kærlighed. Måske fordi de endnu ikke har tillært sig samme filtre som voksne.

Måske fordi vi som mennesker er skabt til helt naturligt at indgå i en relation til Gud, og børn endnu ikke er så langt fra den realitet.

At dette både gælder børn, der kommer i en kirke eller et kristent fællesskab og børn, der ikke gør, er også væsentligt. Ofte hører jeg menigheder sige: ”Vi har ingen børn”. Men vis mig den menighed i Danmark, der bor i et område eller en by, hvor der ingen børn er overhovedet. Vi har ikke kun ansvar for de børn, der allerede er en del af menighedens fællesskab gennem deres forældre. Måske endnu vigtigere er det, at vi husker de børn, hvis forældre ikke kan hjælpe dem til at lære Gud at kende. Uden os vil disse børn måske slet ikke få muligheden for et liv sammen med Jesus.

Ikke kun ansvar for kirkens børn

Vi skal prioritere børnene i den rigtige rækkefølge: Vi må huske, at børnene vi har ansvar for, ikke blot er dem, der kommer i vores egne menigheder. Det er også dem, der ikke kommer nogen steder.

Og så skal vi indse, at børn (og deres familier) ikke kommer af sig selv. Vi er nødt til at gøre plads til dem. Den plads handler ikke blot om at skaffe et lokale i menighedens bygning. Det handler for menighedens ledelse om at sørge for, at børn bliver medtænkt i menighedens vision og mission.

At prioritere børnene som en del af menigheden er et ansvar, der ikke blot tilfalder dem, der står for børnekirken eller klubben.

Det er kirkens ledelse, der skal tænke på børnene i samarbejde med de medarbejdere, som ved meget om børn, og som brænder for at give børn erfaringen af Guds kærlighed.

Gør plads i budgettet

Når vi gør plads til børn i menigheden, så gælder det også menighedens budget. Børn og unge er, som vi har set allerede, den gruppe mennesker, der oftest reagerer på Guds kærlighed. Det til trods er børn og unge den gruppe, der bruges færrest ressourcer på at nå. Også økonomisk.

Derfor er vi også nødt til at medtænke børn i menighedens budgetter og ansættelser.

Menigheder, der venter med at ansætte børnemedarbejdere til der er en flok børn, kommer ofte ikke til at ansætte en børnemedarbejder. Menigheder, der ansætter en børnemedarbejder, fordi de mangler børn, vil ofte erfare, at der var brug for ansættelsen.

Invester i uddannelse

En prioritering af børnene er også at investere i uddannelse af dem, der varetager opgaven med at nå og forkynde til børnene. Børnekirke, Messy Church og børneklubber er (eller kan i hvert fald være) så meget mere end børnepasning. Nok er arbejdet med børn et tjenesteområde, der er let at gå til, og hvor man kan gøre sig gode erfaringer som leder og forkynder. Men netop for at sikre, at forkyndelsen og ledelsen passer til børnene og dermed er med til at give børn så god en oplevelse som muligt, er det vigtigt, at børnemedarbejderen bakkes op i sin tjeneste.

Undersøgelser af kristent børnearbejde, der ikke blot når børn, men også gør det over en årrække, viser, at netop prioriteringen af undervisning og træning af lederne er en afgørende faktor.

Slækker disse projekter på undervisning og træning, begynder arbejdet at smuldre. Dels giver undervisning inspiration og motivation, dels giver træning og undervisning børnemedarbejderen en forståelse at bygge videre på i arbejdet med børn, som kan give selvtillid bl.a. i samtaler med menighedens ledelse eller forældre.

Desuden kan uddannelse være med til, at børnemedarbejderen ikke brænder ud. Selvtilliden bunder ikke blot i en større forståelse af egen rolle, men også den viden, at kirkens ledelse tror på og støtter arbejdet.

Børnemedarbejdere i Danmark er gode til at finde inspiration. Der findes kompetente organisationer, der byder ind med materialer og ressourcer ikke blot til programmer, men også til forståelse af børns udvikling både motorisk, åndeligt og kognitivt. Begge dele er vigtige og nødvendige.

Udover at gøre brug af disse er yderligere uddannelse en gave ikke blot til børnemedarbejderen, men hele menigheden.

Større teologisk forståelse, indsigt i Jesus’ syn på børn, forståelse for de bibelske fortællinger om børn, ligesom forståelsen for den verden børn vokser op i og forskellige forståelser af åndelighed og barnets åndelige udvikling gør børnemedarbejderen i stand til at løfte arbejdet med børn endnu bedre.

Arbejdet med børn og familier er en væsentlig del af en sund kirkes tjeneste. Det er ikke altid nemt at være børnemedarbejder, fordi det kan være ensomt arbejde, der ofte foregår i et lokale adskilt fra menighedens øvrige fællesskab.

Menighedens opbakning i den sammenhæng kan bestå i opmuntring, påskønnelse og støtte i form af uddannelse, hvor børnemedarbejderen kan møde andre i samme position. Skal arbejdet med børn være en succes, så vi sikrer, at børn får lov at opleve Guds kærlighed som en realitet i deres egne liv, er det nødvendigt også at sikre kvalitet for de medarbejdere, der står for forkyndelse og ledelse for børnene. Det er en opgave, ikke bare medarbejderen men ledelse og menighed kan være med til at løfte.

Hvis der skal være voksne kristne også i fremtiden, skal vi prioritere børnene nu. Så uanset om du selv tilhører de 80%, der oplevede Guds kærlighed som barn, eller om du erfarede livet med Jesus voksen, kommer hermed en opfordring til dig om at hjælpe med at gøre det muligt for børn i og omkring din menighed at kunne svare ”ja” til mit indledende spørgsmål engang i fremtiden.

Anne Thompson er kommunikationsmedarbejder for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF) og præst i Skt. Pouls Kirke, Metodistkirken i Vejle.