Evighedsøjeblikke på hverdagsplan

(Læsetid: 5 minutter)
Den mest uanseelige hændelse i hverdagen kan blive springbrættet ind i en hel ny fase i vandringen med Gud.

Beretningen i Ny Testamente om Jesu tilstedeværelse ved brylluppet i Kana er almindeligvis kendt som historien om, hvordan Jesus forvandlede vand til vin.

Dette er imidlertid ikke apostelen Johannes’ ærinde! Da han slutter historien i sit evangelium, er hans fokus udelukkende dette ene: ”Således gjorde Jesus begyndelsen af sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og Hans disciple troede på Ham” (v.11).

Med andre ord: En aldeles ny og afgørende fase af den evige frelsesplan, der (som apostelen udtrykker det): ’fra evighed af har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud, alle tings skaber’ (Ef.3:19).

Mere end usædvanligt

Øjeblikket ved bryllupsfesten var altså mere end usædvanligt; det var af en så skæbnesvanger betydning, at det ganske univers – hele alskabningen – må have holdt vejret, thi ved denne hverdagsbegivenhed ’gjorde Jesus begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed’.

Derfor må det kunne forventes af Johannes, at han fortæller denne historie ordentligt. At han her lader den halve verden forstå, at dette var ’et profetisk øjeblik’, og at et brag af et mirakel her havde fundet sted.

Mens præcis det modsatte er sket. Vi får at vide, at Jesu mor, Maria, var indbudt til brylluppet. Jesus og Hans disciple var ikke ’hovedpersoner’; de var (sagt i parentes): ’også indbudt’ (v.2).

Det problem, der opstod ved brylluppet, var ikke af en særlig ’from karakter’. Værterne havde ikke taget højde for, hvor megen vin, der ville blive drukket. Jesu mor siger til Ham: ”De har ikke mere vin!” (v.3) – og da miraklet så endelig finder sted, og vandet i seks store vandkar mirakuløst bliver forvandlet til vin (spandevis af en vin af en årgang, som chef-tjeneren aldrig før i sit liv havde smagt magen til) – så gør Johannes i sin beretning ikke noget særligt ud af den historie. Han skriver blot: ”Da skafferen smagte på vandet, der var blevet til vin, vidste han ikke, hvor det kom fra” (v.9)… men det mest besynderlige ved dette ’hemmelighedsfulde evighedsøjeblik’ er Jesu egen handlemåde.

Da Maria forelægger Ham problemet: ’De har ikke mere vin’, siger Han: ”Mor, lad mig være i fred; min time er endnu ikke kommet.” Få minutter senere taler Han et andet sprog: ”Fyld karrene med vand! Øs nu op, og bring det til skafferen!” (v.8)

Alt var beredt

Ingen kan i dag sige, hvad der den dag ved det bryllup fra det ene øjeblik til det andet fik Jesus til at tale og handle anderledes, end Han havde gjort i 30 år. – Men én ting er sikkert: Når Han så sig omkring var alt beredt. Tjenerne stod parat (’alt hvad Han siger til jer, det skal I gøre’ havde Maria sagt – v.5).

Seks store vandkar stod klar til at blive anvendt til det store under. Øjeblikket var inde – og der var et problem, som skulle løses, og Han var ’sat på sagen’ af sin egen mor.

Frelsesplan på hverdagsplan

Lad derfor denne enestående beretning fra NT være en hilsen til en og anden, som læser disse linjer. Gud har en hemmelig frelsesplan, som han vil iværksætte på hverdagsplan. Den mest uanseelige hændelse kan blive springbrættet ind i en hel ny fase i vandringen med Gud.

Den opfattelse, at de største øjeblikke skal indvarsles med en storslået hændelse, er en tidsåndens tolkning, som ikke hører Guds Rige til.

”Efter uvejret kom der et jordskælv,” hedder det i GT. ”Men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom der en stille, sagte susen, og da Elias hørte den, hyllede han sit hoved i sin kappe og gik ud og stillede sig ved indgangen til huset…” (1.Konge 19:11-13)

Søndagens tekst: Johannesevangeliet 2, 1-11

Brylluppet i Kana
1 To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. 2 Jesus og hans disciple var også indbudt. 3 Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: »Der er ikke mere vin.« 4 »Lad mig være i fred, mor,« sagde han. »Tiden er ikke inde endnu.« 5 Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: »Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!« 6 Der stod seks store vandkrukker i huset, som blev brugt ved de jødiske renselsesceremonier. De rummede hver ca. 100 liter. 7 Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8 sagde han: »Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.« 9 Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra – for det var kun tjenerne, der vidste det – kaldte han på brudgommen 10 og sagde: »Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?« 11 Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud. 12 Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.

Læs også