Ny konstitueret generalsekretær for Danmission
Teolog Mogens Kjær er blevet konstitueret som generalsekretær for Danmission, indtil bestyrelsen finder en afløser for Jørgen skov Sørensen, der fratrådte ved årsskiftet.
Mogens Kjær er uddannet teolog og har været missionssekretær i 1985-1989 og generalsekretær for Danmission i perioden 2002-2016. Han har tidligere også været udsendt for Sudan-Missionen (nu Mission Afrika) og har haft forskellige embeder som sognepræst.
Den nu tidligere generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, fratrådte ved årsskiftet efter gensidig aftale med bestyrelsen, oplyser Danmission.