17 millioner har set mand med Downs tale til Kongressen
Skuespilleren Ashton Kutcher roses af USAs prolife-grupper, fordi han har delt en stærk video om Downs på Facebook.
I den fem minutter lange video, som nu er set af 17 millioner, fortæller Frank Stephens om sit liv med Downs til en komité i Kongressen. Høringen handlede om forskning i Downs syndrom, og Stephens kritiserede de foster-undersøgelser, som gør, at ufødte med Downs bliver dræbt i mors liv.
Kutcher, der ellers ikke er kendt som prolife-fortaler, skrev over videoen: “Hvert enkelt liv er værdifuldt.”
”Jeg er en mand med Downs syndrom, og mit liv er værd at leve. Nogle mener, at scanninger kan afsløre Downs syndrom i livmoderen, og at disse graviditeter bør afsluttes. Det er svært for mig at sidde her og sige det. Men jeg forstår fuldt ud, at folk som kræver denne ’endelige løsning’ mener, at folk som jeg ikke burde leve. Det synspunkt er dybt forudindtaget ud fra en forældet opfattelse af livet med Downs syndrom
“Helt ærligt har jeg et dejligt liv. Jeg har undervist på universiteter, spillet i en prisvindende film og et Emmy-vindende TV-show og talt til tusinder af unge om værdien af inklusion for at gøre America stort. Jeg har også været i Det Hvide Hus to gange og det var ikke nødvendigt for mig at springe over hegnet,” siger Frank Stehpens i videoen, som nu er gået viralt.