Døren er altid åben hos Janni

Janni Vendelbo Lauridsen skal lede de frivillige i KSA – Kirkernes Sociale Arbejde – i Silkeborg. Kirkernes Sociale Arbejde har et samarbejde med Blå Kors Danmark og otte lokale kirker. ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Janni har et stort hjerte for frivillige og deres arbejde.
Døren står altid åben hjemme hos Janni Vendelbo Lauridsen og hendes familie.

Gamle venner, som aldrig selv fik en familie og bekendte gennem frivilligt arbejde kommer ofte forbi. Forleden boede en ven i campingvogn i haven, fordi han var blevet hjemløs, og det er heller ikke lang tid siden, at familien havde én boende inde i huset, som var i bolignød, da han lige var blevet skilt fra sin kone:

”Når jeg ser andre, og hvordan deres hjem kun bliver besøgt af dem, der bor i huset, så kan jeg godt føle lidt, at jeg bor på en banegård,” siger Janni Vendelbo Lauridsen med et stort smil i øjnene.

Otte kirker sammen

Det er derfor ikke tilfældigt, at det netop er Janni, der er blevet ansat i et to-årigt projekt i KSA – Kirkernes Sociale Arbejde – som er et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og otte lokale kirker.

Her skal hun blandt andet lede de frivillige i lokale projekter for udsatte:
”Det er arbejdet med de frivillige, jeg virkelig brænder for. Jeg har selv været frivillig, så jeg ved, hvordan det er. Jeg skal finde samarbejdpartnere, frivillige og generelt skabe et godt netværk, det er nemlig dét, jeg er god til,” siger hun.

Listen over frivilligt arbejde, som Janni har engageret sig i tidligere, er lang. Det spænder bredt, lige fra Blå Kors’ ungdomslejre, dele julepakker ud i den lokale kirke og hjælpe flygtningefamilier – til at starte bibelstudiegrupper og være fodboldtræner i den lokale fodboldklub:

”Jeg elsker at møde nye mennesker og starte noget op fra bunden. Jeg håber, at vores projekter, der blandt andet indebærer maduddeling, kommer til at gå så godt i Silkeborg, at vi kan kopiere det til andre byer. Lige nu har Aarhus kopieret det, men jeg håber på flere,” siger Janni.

Hjemme i Gjern

Det 187m2 store hus i Gjern har ægteparret selv bygget. De flyttede ind, da to rum stod beboelige, og så klarede de resten, mens de boede der. I dag fylder parrets fire børn meget i huset, så der er ikke så meget plads, når folk i nød pludselig flytter ind i en periode:

”Men de synes, det er hyggeligt, at der er liv i huset. Det har gjort dem meget udadvendte, at der altid er mennesker omkring dem, og så bliver mange jo til en slags familie. Vi mødes ofte med nogle flygtningefamilier, som vi har mødt gennem frivilligt arbejde, det elsker de,” siger Janni, der tydeligvis holder meget af, at huset af og til har samme gennemstrømning af mennesker som på en banegård:

”Jeg kunne godt ønske alle mennesker havde sådan et fællesskab, så ville der ikke være så meget ensomhed.”