Fin hjælp til den svære sorg
En ny bog af svenske Lars Björklund imødeses altid med stille, glad forventning. Ligesom når man sætter sig behageligtt til rette for at få en god snak med en gammel bekendt. – Og dét er Björklund; der er efterhånden udkommet en lille håndfuld herhjemme, og alle kredser de om den vigtige sjælesorg, set ud fra forskellige vinkler.
Denne gang handler det om håb. Håb, når man i en belastet situation ser ned i afgrunden, og den stirrer tilbage på én; håb, når ordene ikke længere rækker, og man må gå på jagt efter et andet sprog; håb som en vej ud af kaos – og måske den eneste vej. Lars Björklund skriver i et stille, næsten underspillet, empatisk sprog, og selv om ordene er så ganske ligetil, forfalder han aldrig til det banale eller det patetiske.
Tværtimod formår han at give den sørgende reelt mod til at turde se virkeligheden i øjnene, som den er. Han opererer med nogle grundfølelser, vi alle kan formulere: udover sorg er det vrede, frygt og glæde. I forskellige sammensætninger ligger her det grundstof i svøb, som kan holde den sørgendes mod i live, nemlig håbet. Troen på fremtiden, der ikke må forsvinde. Det vigtigste af alt, kalder han det med rette.
Det siges, at det sidste, der forlader mennesket, er håbet. Lars Björklund vender den lige en omgang og taler i stedet om vores behov for at håbe på noget for at kunne magte livet.
Inspirerende læsning både for den, der kommer til mennesker med sygdom eller i kritiske livs-situationer, ud fra en professionel tilgang – men også for den, der personligt står midt i det hele.
En bog, der bør finde videst mulig udbredelse. – Det tør jeg ikke blot håbe på. Jeg er næsten vis på det.
Lars Björklund: ”Det som giver håbet liv – fem forudsætninger.” 126 sider. 178 kr. Eksistensen
