For meget museum

Med titlen ”Høstkarl i himlen” kunne man tro, at der er tale om en kristen roman. Der er også personer i den, der er troende og går til missionsmøder. Men det er ikke folks forhold til kristendommen, der fylder. Det er de almindelige livsforhold.

Men det fortjener ros med en samfundsskildring, der har med, at nogle er kristne. Edvard Hoem beskriver også de kristne fair. Måske har han sat sig ind i, hvordan kristne faktisk er, fordi han er nordmand og ikke som de fleste danske forfattere bare kører videre med den negative fremstilling af de kristne, som Hans Kirk gav i sin roman ”Fiskerne”.

Romanen giver en skildring af livet på landet i Norge i 1800-tallet. Det er præget af hårdt arbejde og en kamp for at få økonomien til at hænge sammen. Nogle prøver lykken ved at udvandre til Amerika. Vi får en levende beskrivelse af deres strabadserende sejltur derover og af deres problemer med at klare sig i et Amerika, som de erfarer ikke flød med så meget mælk og honning, som de havde håbet.

Man følger personernes liv med interesse og bliver godt og grundigt oplyst om forholdene på landet i 1800-tallets Norge – og i Danmark, hvor det vel har været nogenlunde på samme måde.

Men interesserer man sig ikke for den tid, virker romanen for meget som en museumsudstilling om gamle dage. Der mangler noget alment i det konkrete.

Edvard Hoem: Høstkarl i Himlen
327 sider. 269,95 kr. Hovedland