’Gog-krigen kan komme i morgen’
Gog-krigen kan starte i morgen, sagde pastor Claude Ezagouri i den messianske menighed Morning Star Fellowship i Tiberias den 23. januar i år.
Han talte på en forbønskonference arrangeret af Intercessors for Israel i Jerusalem. Der åbnede han med en reference til Gog-krigen i Ezekiel 38. Ezagouri nævnte, at der er en helt ny situation med Rusland, Iran, Tyrkiet og Syrien.
– Før Ezekiel 38 kommer Ezekiel 37. Det handler om de tørre ben, som bliver levende. Der er tale om både en fysisk og en åndelig genoprettelse.
På spørgsmål fra Udfordringen efter mødet forklarede Claude Ezagouri, at der har været en fysisk genoprettelse af Israel, og der er en åndelig genoprettelse, men denne er progressiv. Derfor mente han, at alt er klart for Gog-krigen i kapitel 38.
Kan Gog-krigen komme nu?
– Den kan komme i morgen, sagde Ezagouri til Udfordringen.
Fjendtlige stater
I Israel tales der stadig tiere om Gog-krigen. Ezekiel 38 og 39 fortæller, at Gog i Magogs land, fyrsten over Ros, Mesek og Tubal, vil gå imod Israel. Dette mener mange betegner Rusland, som allerede har etableret flere militærbaser i Syrien ved grænsen mod Israel.
Med i krigstoget mod Israel er Iran (Persien), som nu forsøger at etablere baser i Syrien og åbent siger, at de vil udslette Israel. Israel har gennemført flere angreb mod iranske baser i Syrien, som også forsøger at levere avancerede våben til Hizbollah i Libanon.
Der tales om, at Tyrkiet (Gomer og Togarma) skal være med. Tyrkiet er blevet meget fjendtligt indstillet overfor Israel under præsident Recep Tayyip Erdogan.
Også Kush, som nogle i dag mener er det nuværende Sudan, og Put (Libyen) vil være med i Gog-fyrstens togt mod Israel. Sudan er fjendtligtsindet overfor Israel.
Irans planer
Den messianske pastor læste blandt andet fra Ezekiel 38,10, hvor Herren siger om Gog:
”Til den tid vil du lægge ondskabsfulde planer.”
– Se på Iran, og vi ser det. De vil have baser i Syrien. De har ondt i sinde. De ønsker at ødelægge Guds planer med Israel, som det står i Ezekiel 38, 15–16 om Gog-hobens hær:
”Du rykker ud fra nord med alle dine ryttere og lægger dig over landet som en vældig sky. Det vil ske i en fjern fremtid, i verdenshistoriens afsluttende kapitel. Jeg vil føre dig mod mit land, og når jeg så griber ind og besejrer dig, vil hele verden se min magt og herlighed.”
Ezagouri sagde, at Israel ikke ønsker krig og ikke vil provokere til krig, men det er Gud selv, som bringer fjenden fra nord mod Israel. Men Gud vil give Israel en stor sejr.
– Guds navn er med i navnet Israel. Det har et formål: Herren vil herliggøre sit navn ved hjælp af Israel. Det er helt klart, at Israel ønsker at være til velsignelse, sagde Ezagouri.
Pastoren fortalte, at under borgerkrigen i Syrien tog Israel imod tusindvis af syrere, som havde brug for hospitalsbehandling i Israel. Det gjorde FN ikke.
– Israel tager imod folk fra Gaza og betaler for deres hospitalsbehandling, men hver fredag får vi problemer under demonstrationer ved grænsemuren mod Israel.Det er ikke retfærdigt at anklage Israel.
Han henviste også til, at Israel er hurtigt ude med tilbud om humanitær hjælp ved katastrofer, endog til Tyrkiet.
Fredelig historie
Ezagouri tog også et opgør med Israels kritikere, som påstår, at jøder altid tolker profetierne, fx Ezekiel 38, til sin egen fordel, og at jøderne er krigerske.
– Jøderne har næsten aldrig i historien været et offensivt folk. Abraham skændtes ikke med Lot, men lod Lot vælge land.
”Her er land nok. Så lad os hellere gå hver til sit. Hvis du går til venstre, så går jeg til højre; eller hvis du går til højre, så går jeg til venstre.” (1. Mos. 13, 9).
Ezagouri henviste også til 1. Mos. 15, hvor flere konger bortførte Lot. Abraham befriede Lot i en forsvarskrig, hvor Gud gav Abrahams 318 mænd en stor sejr.
Han fortalte om Isak, som gravede brønde – men filistrerne kastet dem til igen. Til sidst blev der gravet en brønd i Rehobot, som de ikke skændtes om. Da sagde Isak:
”Endelig har Herren givet os plads, så vi kan brede os i landet.” (1. Mos. 26, 22).
– Gud giver sin godkendelse, hver gang Israel må ud i krig. Gud gi’r os det, vi skal have. Vi stjæler ikke, sagde pastoren.
Han fortalte om Sihon, amoritterkongen i Hesbon. Israel bad om lov til at gå fredeligt igennem hans land under ørkenvandringen. Men Sihon gik i stedet til krig mod israelitterne (Dom. 11, 19–22). Og Gud gav Israel sejr over kongen.
”Han fældede ammonitterne i en frygtelig massakre lige fra Aroer til Minnit og løb 20 byer over ende, helt til Abel-Keramim. Ammonitterne led således et afgørende nederlag til israelitterne.” (Dom. 11, 33).
– Alt det, Gud har givet os, skal vi eje. Dette er noget, som ofte bliver ignoreret af kristne. Gud gi’r det til os i defensive krige eller i et forebyggende angreb (når der er uomtvistelige beviser på et forestående fjendtligt angreb, red.).
Vi angreb Syrien på Golanhøjderne, men det var ikke et provokeret angreb fra os.
Jalousi og antisemitisme
Claude Ezagouri påpegede, at Josva fik et kald fra Gud til at indtage Kana’ans land. Men Gud har et højere kald for Israel om at velsigne nationerne. Jødefolket er et redskab i Guds hænder.
– Dette fører til jalousi i nationerne og nogle gange også i kirkerne. Det fører så igen til antisemitisme.
Folk ser Israels velstand, og det gi’r jalousi. Dette er hjertet i antisemitismen. Vi har set det i historien, og vi ser i dag, hvordan jøderne bli’r afvist. Antisemitismen fører også til, at jøderne vil beskytte den jødiske identitet:
”For da du førte vores forfædre ud af Egyptens land, betroede du din tjener Moses, at du havde udvalgt Israel blandt verdens folkeslag til at være din særlige ejendom.” (1. Kong. 8, 53).
– Det er vanskeligt for nationerne at se, at Israel er udvalgt. Nogle gange er det også vanskeligt for kirken.
Pastoren læste Bileams kvad fra 4. Mosebog 23,9. Bileam var en seer, som blev tilkaldt for at forbande Israel på vegne af hedningekongen Balak, men Bileam profeterede i stedet en velsignelse:
”Jeg ser dem fra min udkigspost, fra bjergene skuer mit øje dem: De er et udvalgt folk, udskilt fra andre nationer.”
Ezagouri gentog, at antisemitismen er jalousi på grund af Guds kærlighed og løfter om land til jødefolket.
– Jødisk identitet er vigtig. Selv Paulus understregede, at han var jøde.
Mellemøsten i dag
Det var romerne, som kaldte Israel for Palæstina, eller Filistia. Filistrene var ifølge pastoren en fjende af Gud, men navnet Palæstina bruges den dag i dag.
– Det er ikke sandt, at der er et Palæstina og et palæstinensisk folk. Det er en løgn, som også deles af flere kirker, sagde Ezagouri.
Videre gjorde pastoren det klart, at Israel ikke kan tage imod fire millioner palæstinensere til byerne Haifa, Akko og Jaffa. Han sagde, at israelerne får det at vide – også fra kristne – at Israel bør gøre det, men dette ville betyde selvmord for Israel.
– Nogle kalder det ”land for fred”, men det er ikke Guds kald:
”I må ikke gøre som de folkeslag, jeg driver bort foran jer. De begår alle den slags handlinger, jeg her har advaret jer imod. Derfor afskyr jeg dem” (3. Mos 20, 23).
– Muslimerne siger, at de også har ret til at tage land. Men Koranen er ikke Guds Ord. Den muslimske nation er heller ikke i fare. De vil erobre hele verden.
Muslimerne er altid offensive og vil overtage folk og lande med magt. Det er fjenden, som angriber Israel, der forsøger at overleve. Jøderne må beskytte sig selv og landet. Da kan man få krig, selv om vi ikke ønsker krig.
Jeshua skal regere
I udlægningen om Kirken nævnte pastoren, at kirkerne ikke altid har Guds tanker, ligesom Peter ikke havde Herrens tanker, da han talte imod Jesu lidelse og død (Matt 16, 22–33).
– Dette er åndelige ting, som vi må forstå. Jeshua (Jesus) skal sætte sine fødder på Olieberget i Jerusalem. Han er Guds Ord og skal styre og regere verden i et større Israel. Hans formål er, at dette skal være til velsignelse for Israel.
Han vil forene Jerusalem. Hvis Hans nation er ødelagt, går Guds planer ikke i opfyldelse. Men Herren siger, at Han har en plan for fred. Menneskenes planer fører til krig.
Kirken burde vide alt dette. Der er noget åndeligt over Ezekiel 38, fastslog Claude Ezagouri i den messianske menighed Morning Star Fellowship i Tiberias.