Hvem kan blive frelst?

I Mattæus kapitel 19 fortælles om en rig ung mand, der spørger Jesus, om hvad godt han skal gøre for at arve evigt liv. Jesus svarer, at han skal holde budene, hvilket den unge mand siger, at han gør, hvorefter Jesus siger, at såfremt han vil være fuldkommen, så skal han sælge, hvad han ejer, give det til de fattige, og dernæst komme for at følge ham.

Samtalen rystede disciplene og gav anledning til Peters spørgsmål om, hvad de ville få, idet de havde forladt alt for at følge ham.

Det giver Jesus anledning til at fortælle den skønne lignelse om arbejderne i vingården.

Historisk tolkning

Vingårdsejeren – Gud – indbyder mennesker til at arbejde i sin vingård. De første, der tidligt om morgenen indbydes, er Guds oprindelige pagts-folk, jøderne.

Som vi ved fra Det gamle Testamente, så indgår Gud en aftale med folket og lover dem løn – velsignelse – hvis de holder hans bud.

Senere på dagen indbydes efterhånden alle andre folkeslag, dog uden løfte om en bestemt løn, men blot et ord om, at de skal få, hvad de har ret til. Evangeliet skal forkyndes ud over hele verden for alle stammer og tungemål, før regnskabets time er inde. Den kristne kirke er nået langt, men der er stadigvæk en del tilbage, før målet er nået.

Personlig tolkning

De første, der kaldes, er alle jøder. De næste, der kaldes, er alle hedninge-folkeslagene.
Det bemærkelsesværdige ved kaldet er, at der ingen krav stilles til alle disse arbejdere, der står ledige på torvet. Det eneste, man skal foretage sig, er at sige ja tak til tilbuddet. Der opstilles ingen krav om uddannelse, personlige kvalifikationer eller god opførsel.

Overskriften over denne lignelse og over enhver kristen kan derfor rettelig være: Alt af nåde. De to vigtigste begreber i kristendommen er nåde og tilgivelse.

Ordet nåde er oversat fra det latinske ord gratia og det græske ord charis. Det er gratis at få adgang til Himmeriget. Der stilles ingen krav, man skal blot tage imod det gode tilbud. Det er ufortjent, det er nåderigt. Det bunder i kærlighed.

På engelsk er ordet charity afledt af charis. Charity – caritas – betyder kærlighed, barmhjertighed, medfølelse, empati og omsorg. Det er den holdning fra Guds side, der ligger bag indbydelsen til alle ledige, til alle dem, der venter på Godot. Alle, der venter på svar. Alle, der spørger, hvad er egentlig meningen med tilværelsen? Hvorfor er jeg her? Hvor skal jeg hen?

Hvad er værd at beskæftige sig med? Svaret er: at tage imod Guds nåde, indbydelsen til Guds rige.

Misundelse

I lignelsen nævnes en særlig fare for mennesker, der i mange år har været kristne. Problemet er også aktuelt for gamle kirkesamfund i forhold til nye eller gamle vækkelsesbevægelser i forhold til nye.

Jesus gør også opmærksom på misundelsens gift hos den ældre broder, da den fortabte søn vender hjem og ganske ufortjent får en overvældende og festlig modtagelse af faderen. I praksis kan der være svært at glæde sig med de glade.

Hvorfor belønner Gud ikke mig lidt mere, når man tænker på min lange og udholdende tjeneste?

Den gode tjeneste

Kort før sin martyrdød skriver apostlen Paulus til vennen Timotheus: ”Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op.

Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.”

Lønnen for at følge Jesus
27»Men vi har forladt alt for at følge dig. Hvad får vi så ud af det?« spurgte Peter.

28Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Når Menneskesønnen sidder på sin herlighedstrone i den kommende verden, så skal I, mine disciple, sidde på 12 troner og regere over Israels 12 stammer. 29Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig, skal få det 100 gange igen – og de skal få det evige liv! 30Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.«
Mattæus 19,27-30

Søndagens tekst: Matt. 20,1-16

Historien om arbejderne i vingården

1Jesus fortsatte med følgende historie: »Med Guds rige er det som med en vingårdsejer, der en tidlig morgen gik ud for at finde folk, der kunne arbejde i hans vingård. 2Han blev enig med dem om, at de skulle have den normale dagløn på en denar, og sendte dem så på arbejde.
3Ved nitiden om formiddagen gik han igen ud og så andre folk stå på torvet og vente på arbejde. 4Dem sendte han også hen i sin vingård, idet han lovede at give dem en god og rimelig løn.
5Både ved middagstid og ved tretiden gjorde han det samme.
6Klokken fem var han igen inde i byen og så flere folk stå ledige. ‘Hvorfor har I gået arbejdsløse hele dagen?’ spurgte han.
7‘Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‘Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’

8Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem – men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først. 9De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde. 10Til sidst kom de mænd, der var blevet ansat tidligt om morgenen, og de regnede nu med, at de skulle have mere, men de fik det samme beløb. 11De tog deres penge, men begyndte at protestere: 12‘Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’

13‘Hør, min ven,’ sagde vingårdsejeren til ham, der havde ført ordet, ‘har jeg gjort dig uret? Blev vi ikke enige om, at du skulle have en denar for dit arbejde? 14Gå nu med dine penge! Jeg har valgt at give de sidst ansatte samme løn som dig. 15Har jeg ikke lov til at gøre med mine egne penge, som jeg vil? Er du misundelig, fordi jeg er gavmild?’«

16Og Jesus sluttede: »På samme måde skal de sidste blive de første, og de første skal blive de sidste.«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk