Hvordan får jeg mere ro i mit liv?

Kære Orla Lindskov
Jeg lider af frygt for fremtiden. Det gør ondt. Jeg frygter for, hvad der vil komme til at ske.
Jeg prøver på at få det bedre. Derfor går jeg ofte til min læge. Jeg har også været hos psykolog.

Men jeg synes, at frygten stadig forfølger mig.

Jeg har ind imellem gode dage, hvor jeg er rigtig glad for mit liv. Men så bliver den næste dag ofte helt kaotisk. Så kommer tanken til mig, om jeg på en eller anden måde er en total fiasko.

Disse forandringer har jeg svært ved at forstå. Nogle ting i dagligdagen lykkes for mig, og så bliver jeg glad. Men der er sandelig også en hel del ting, som mislykkes. Så jeg spørger mig selv:

”Hvor er egentligt mit ståsted?”

Mit liv mangler i allerhøjeste grad stabilitet. Jeg søger trøst i ting og sager for at opnå lidt velvære.

Mit arbejde gør, at jeg hver dag samtaler med mange mennesker. Jeg arbejder i en reception.

Det er faktisk en betroet stilling, jeg har i mit firma. Mange andre har ønsket den stilling; men jeg fik den. Min chef sagde til mig, at jeg var den bedste egnede, for jeg var så rolig og velformulerende. Jeg tror, min ro kommer af min kristne baggrund.

Men det er nu alligevel så som så med min ro. Jeg tror, at jeg er god til at skjule min frygt og indre uro.

Et eksempel på det: En enkelt skuffende og mislykket samtale kan få mit indre hus til at bryde sammen.

Når det sker, trøster jeg mig med at se på og røre ved de smukke pynteting, som jeg har stående på mine hylder i min lejlighed. Det gør jeg så snart, jeg kommer hjem.

Orla Lindskov, synes du det er sært?

Jeg er alene-kvinde. – – Kvinder, som har en mand at komme hjem til, kan nok trøste sig med ham, tror jeg.

Da du har lovet at medtage mit brev anonymt, så kan jeg godt skrive til dig, at jeg savner forfærdeligt en mand. Jeg er nu nemlig kommet i trediverne.

Jeg har bedt Gud om en mand i flere år. Men intet er sket. Det er pinefuldt. Jeg er ellers sund og rask. Men alene-heden smerter mig.

Jeg er lidt sur på Gud. Og jeg har næsten opgivet at bede om en mand. Det har jeg jo bedt om så længe.

Måske kunne du bede om, at jeg må finde en mand, for jeg vil helst ikke bede om det samme igen og igen.

Mon Gud fordømmer mig for et eller andet? Jeg tænker i hvert fald fordømmende tanker om mig selv. Selv om mange har sagt til mig, at jeg både er velklædt og køn, så har jeg efterhånden et problem med at elske mig selv og også med at elske Gud.

Det blev en større omgang, jeg fik skrevet til dig. Du må gerne skære i det, hvis det fylder for meget.
Venlig hilsen
Alenepigen

SVAR:

Guds løfter holder selv om livet ændrer sig

Kære Alenepige
Jeg har taget dit brev med i fuldt omfang. Jeg har også bedt om, at du må finde en mand, altså den rigtige mand for dig.

At være alene kan for et menneske være svært. Det forudså Gud i skabelses-beretningen i forhold til Adam, altså i forhold til manden. Men jeg tror, at det kan være mindst lige så svært for kvinden at leve alene.

Jeg synes ikke, det er sært, at du trøster dig med at se på og røre ved smukke pynteting. Jeg tror faktisk, det er normalt for mange at søge deres trøst i den materielle verden. Men der finder vi ikke den ægte trøst.

Det kan nemlig føre ud i en endeløs søgen efter ting, der kan få os til at have det bedre.

Du nævner også selv, at din trøst ved ting kan hænge sammen med, at du forfærdeligt savner en mand at komme hjem til.

Som du skriver: kvinder, der har en mand at komme hjem til, kan jo trøste sig med ham.

– Når mennesker hele tiden frygter, hvad der vil ske i fremtiden, så bliver livet pinefuldt.

Men du skal så tænke på, at vores liv altid er i bevægelse. Begivenhederne skifter. Den ene dag er det, som om begivenhederne elsker dig, og du bliver rigtig glad.

Den næste dag virker det, som om begivenhederne bruger dig som skydeskive.

Den ene dag forløber alting ubesværet. Den næste dag regerer kaos.

Den ene dag føler du dig som en person, der er OK. Den næste dag føler du dig som fiasko.

Sådan kan op – og nedture angribe dit indre hus, som du kalder det.

Det, du må forandre, er din opfattelse af disse op – og nedture. Forandringerne bør ikke få lov til at påvirke dine følelser så meget, som de gør.

Livet svinger. Det er det normale liv. Det skal du ikke tage personligt.

Jesus siger i en lignelse, at vi kan bygge vores liv på sand, eller vi kan bygge det på klippen.

Denne lignelse handler om vores forhold til Gud og til Jesus Kristus. Den handler i høj grad også om at være følelses-mæssig robust.

At bygge på sand betyder fx at bygge sit liv på flygtige materielle ting. Gør vi det, kan en enkelt skuffende samtale få vores indre hus til at bryde sammen.

Når vores liv er bygget på klippen, som er Kristus, så betyder det, at vi under alle forhold stoler på, at Gud er med os, og at Jesus, vores klippe bære os igennem. Det siger løfterne i Guds ord.

Jesus vil aldrig svigte dig og aldrig forlade dig. Dit indre hus vil stå solidt på ham.

Når vi tænker sammen med Gud og sammen med Guds løfter, så ejer vi det stærkeste våben mod frygt.

Guds løfter skal blive dit ståsted. Det skal også være min bøn for dig.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

OPLEVELSER:

Kære Orla
Der er noget, jeg lige synes, du skal vide.

For en tid siden var jeg til forbøn for mit kroniske åndedræts-besvær.
Du bad for mig og sendte mig også en salvedug.

Det helbredte mig fuldstændigt. Tak for det.
De bedste hilsener
K.

Kære Orla
Tak for forbønnen og salvedugen til min søns helbredelse.

Det går fremad med ham. Han skal nok få det godt igen.
Tak for din bøn for min søn.

Må Gud velsigne dig.
Mvh.
M.