Filmen ’Van Gogh – Ved evighedens port’

Den nye film om Van Gogh beskriver på en smuk og poetisk måde den geniale hollandske malers sidste år med kunst, vanvid, ensomhed og fattigdom.

Der gives ingen konkrete svar på nogle af de klassiske gåder om Vincent van Gogh. Der er heller ikke ingen fokus på hans barndom og ungdom i Holland, men kun på tiden i Frankrig, hvor han dør i 1890.

Man græmmes og frydes

Man krymper sig, når man ser den ekstreme fattigdom, der var hverdag for Vincent van Gogh, mens han boede i Frankrig. Man rystes over det miskendte geni, som kunne have levet så meget bedre, hvis bare han havde levet senere – eller ikke havde været så meget forud for sin tid.

Man græmmes over de forhold og behandlinger, som sindslidende måtte udstå i hans levetid. Og man fryder sig over den skaberglæde, som får den syge mand til at male naturmotiver med stærke farver i febrilsk hast.

Venskabet med Gaugain

Vincent van Gogh boede i flere uger sammen med sin kunstner-ven Paul Gaugain i ”det gule hus” i sydfranske Arles. I filmen ser man de to mænd diskutere kunst og maleteknikker, og Gaugain beskriver van Goghs malerier som ”mere skulptur end maleri”, fordi van Gogh hele tiden maler lag på lag. Han maler også alt for hurtigt, mener Gaugain.

Men van Gogh forklarer, at det er hans måde at arbejde på. Når han er i gang, maler han febrilsk og det kan ikke være anderledes.

I 1888 skar Vincent van Gogh sit ene øre af for at give det til Gaugain. Hvorfor han gjorde det, er der vist ingen, der ved. Nogle antyder et trekantsdrama, som involverer en kvinde, som muligvis var de to mænds værtinde.

I filmen antydes det, at van Gogh skar øret af i sorg over vennens beslutning om at rejse til Paris. Under en samtale med en læge forklarer han, at Jesus talte om, at man skal hugge sin hånd af, hvis den forarger en. Men nærmere gådens løsning kommer man så heller ikke.

Kaldet af Gud

Hen mod slutningen af filmen, mens Van Gogh opholder sig på en sindssygeanstalt, taler han med en præst, spillet af Mads Mikkelsen. Her løfter han lidt af sløret for sit tidligere liv: Hans far var præst, og han havde haft et ønske om at gå i faderens fodspor. Det lykkedes ikke. I stedet oplevede han, at hans kald var kunsten.

Præsten er alt andet end imponeret over det naturmaleri, han sidder med, men van Gogh fortæller ham, at han er ligesom Jesus, der heller ikke blev anerkendt i sin samtid. Faktisk har Gud måske ladet ham leve i den forkerte tid, så han først vil blive anerkendt i eftertiden?

Ukendte faktorer

Også van Goghs død er omgærdet med mystik, og filmen antyder, at han måske blev angrebet af nogle store drenge. I det hele taget fremgår det, at maleren var på kant med de fleste mennesker i nærmiljøet. Undtagelsen var hans to år yngre bror, kunsthandleren Theo van Gogh, der forsørgede Vincent – og for en tid også Paul Gaugain, mens de to boede sammen i Arles.

Der var mange nederlag i Vincent van Goghs korte liv – også i forhold til kvinderne. Men filmen spekulerer heller ikke over de mange ukendte faktorer i den sag. Det bliver ved antydninger, og det er en helt legitim måde at forholde sig til uvisheden på.

Hvad van Gogh egentlig fejlede er aldrig blevet fastslået med sikkerhed, men mange mener, at han var dybt afhængig af den farlige drik absinth. Dog fylder heller ikke denne sag i filmen, hvor det blot antydes, at han drikker for meget.

Anerkendt efter sin tid

Efter sin død lå Vincent van Gogh i åben kiste med en række af sine malerier omkring sig, og de besøgende kunne forsyne sig med dem. Malerierne blev dog stadig ikke værdsat af folk.

Før han døde, havde han ifølge filmen samlet de ting, der skulle afleveres til værtinden, blandt andet en stor regnskabsbog, som hun havde givet ham flere år tidligere. Denne bog blev placeret uåbnet på hylden sammen med de øvrige regnskabsbøger, og stedet forfaldt. Først i 2016(!) åbnede man bogen og fandt ud af, at den indeholdt en stor række af Vincent van Goghs skitser.

Men anerkendt eller ej forstod van Gogh sig selv som kaldet til at tjene Gud og sin næste gennem malerkunsten. Filmen mindede mig fra først til sidst om det, apostlen Paulus siger om det svære og dyrebare ved sit apostelkald:

”som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har og dog ejer alt.” Dybest set udlevede ”den skøre og geniale maler” både sit kald og sit livs passion.

Filmen ’Van Gogh Ved evighedens Port’ er instrueret af Julian Schnabel og varer knap to timer.

Vincent W. van Gogh
Født den 30. marts 1853 i landsbyen Zundert i det sydlige Holland. Han ville være præst ligesom sin far, men måtte i 1878 opgive at tage en teologi-uddannelse. Det lykkedes ham heller ikke at gennemføre en kort missionæruddannelse.

Han var dog gennem et halvt år missionær blandt fattige kulminearbejdere og malede skitser af dem, før han blev fyret og fik en stor nedtur.

Derefter kastede han sig over kunsten og flyttede til Sydfrankrig, hvor hans malerier blev mere farvestrålende. Han drak absinth, hvilket af nogle ses som delvis årsag til hans vanvid og forklaringen på hans ”vilde” kunst, da stoffet kan give hallucinationer. Som kun 37-årig døde han den 29. juli 1890 i Auvers-sur-Oise i Frankrig af et skudsår – sandsynligvis selvpåført.