Jødernes specielle rolle i Guds frelsesplan
”For du er et helligt folk for Herren din Gud; det er ikke fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk. Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, Han tilsvor jeres fædre, førte han jer ud med stærk hånd af trællehuset…” 5.Mos. 7:6-8
Lægen Erik Fanøe udkommer nu med sin anden bog om jøderne på forlaget Perspektiv. Fokus er i denne sammenhæng, at jøderne er Guds udvalgte folk, og jeg understreger i denne sammenhæng nutids-betegnelsen er, for Fanøe nøjes ikke med at kommentere udvælgelseshistorien som den grundlægges i 1.Mosebog. Igennem bogens 21 kapitler genfortælles hele Bibelens historiske side, i kort form naturligvis, og med særligt fokus på jødernes udvælgelse.
Midt i bogen handler det om offerkulturens betydning i den oprindelige jødedom, og den symbolske og åndelige betydning, der er central i kristendommens lære om Jesu stedfortrædende død på korset. Og det er sådanne passager, hvor bogen udmærker sig, fordi det kristne budskab får dybde og perspektiv, når linjerne trækkes tilbage til udgangspunktet. Vores Gud er kærlig, men også retfærdig og hellig, og begge sider skal med, før det giver mening, at Gud er den samme i det Nye og det Gamle Testamente.
Det er ikke svært at se, at forfatteren anser det jødiske folk som mennesker, der også i verdslig forstand udmærker sig. Faktisk oplevede jeg et mindre deja-vu, da det kom til kapitlet om diasporaen, eller afsnittet om Stjernesønnen, hvor jeg fik lyst til at genlæse ”Den lange vandring” af Poul Borchsenius og andre bøger, som fortæller folkets fascinerende historie.
Men ud over den historiske fascination, er der naturligvis også en teologisk diskussion om, hvordan det forholder sig med udvælgelsen, når Bibelens opdeling er en tydelig tilkendegivelse af, at der er en gammel pagt, GT er skrevet af og for jøderne, og en ny pagt, NT er fortrinsvis skrevet af jøder, men til kristne. I denne bog får emnet ikke en dybdegående teologisk behandling, men forfatteren tager fat med en central henvisning:
”’Et kongerige af præster og et helligt folk’ henvises der til flere gange, også i NT, hvor det fremgår, at også de kristne er omfattet af dette kald/løfte” s.75
Vi forenes med jøderne ved Menneskesønnen. Menneskesønnen er den betegnelse, som Jesus bruger om sig selv, med reference tilbage til GT. Den nye Adam, som skal komme tilbage til jorden for at regere. Her er den væsentligste teologiske begrundelse, billedet med træet, der får indpodet nye grene. Israel og jøderne er de oprindelige grene på Guds udvælgelsestræ, men de kristne er indpodet og dermed blevet delagtiggjort i udvælgelsen. Det er ikke erstatningsteologi, for jøderne er stadig en del af Guds frelsesplan, siger Fanøe, og ved Jesu genkomst forenes det kristne folk og det jødiske i dette kongerige.
Der er sådanset ikke meget nyt at hente i bogen, hverken historisk eller teologisk, men den er let læst og giver en fin gennemgang af Bibelen, med små sproglige eller baggrundskulturelle forklaringer, så det i sig selv er udmærket.
Erik Fanøe: Jøderne – Guds udvalgte folk. 164 sider. 100 kr.
Forlaget Perspektiv
