Ny Testamente-lektor 70 år
Lektor ved Dansk Bibel-Institut Torben Kjær, fyldte 70 år den 8. marts. Den runde dag markeres den 11. marts med foredrag og middag i DBIs lokaler på Leifsgade 33, Kbh. S.
Torben Kjær, der stammer fra Hillerød, var i tømrerlære, før han begyndte at læse teologi i København. Efter kandidateksamen i 1980 var Torben Kjær i fire år sognepræst ved Kingos Kirke på Nørrebro, hvor han mødte sin kommende hustru, Birgitte. Den 1. februar 1984 tiltrådte Torben en stilling som forsker og underviser i Ny Testamente på DBI.
Torben Kjær har skrevet en række artikler og bøger, blandt andet en kommentar til Mattæusevangeliet (Credo Forlag), Lille bog om nådegaver (Lohse) og Indtroduktion til Det Nye Testamente (Kolon).