Jesus opstod! Se dig selv som levende!

”De var rystede, ude af sig selv og bange”. Det var den første reaktion hos de kvinder, som blev de første vidner på Jesus’ opstandelse fra de døde. Ikke den store feststemning! Så kender du til den følelse, kan du roligt læse videre. For påskeberetningen er også for den bange!

Påske er nemlig ikke kun beretningen om, at Jesus har fået liv igen. Den er i lige så høj grad beretningen om, at der er et påske-liv for os, at vores liv kan blive anderledes, fordi Jesus lever.

Den engelske teolog N.T. Wright siger et sted:

”Jesu opstandelse er begyndelsen på Guds nye projekt: Ikke at trække mennesker bort fra verden og op til himlen, men at kolonisere verden med livet fra himlen.”

Hvilket projekt! Den kolonisering oplevede de her tre kvinder hen ad vejen: Deres frygt blev vendt til glæde, de turde igen sige noget til nogen. De fik livet fra himlen. Så: Hvem var det lige, der opstod til livet?

Et nyt syn på os selv

Jesus’ opstandelse kan få betydning for vores selvopfattelse. Det nye lys beskrives af apostlen Paulus ud fra to perspektiver:

Dels at se sig som død fra synden.

Dels at se sig som levende for Gud.

Det lyder mere snørklet, end det er! Synden er alt, hvad der går skævt i livet. Præger det mit liv?

Det tror jeg nok, det gør!

Nogle bryder sig ikke om den form for kristendom, som taler for meget om synden. Det er der bestemt heller ikke grund til. Men vil vi ikke tale om synden, lægger vi låg på en stor del af vores liv – alt det uperfekte – og det kan næppe være sundt!

Syndens overmand

Opstandelsesbudskabet taler om synden! Det taler om, at vores synder gik med Jesus i graven og blev dér, da Jesus stod op!

Baggrunden for Påskedag er jo Langfredag, hvor Jesus dør på korset. Her, fortæller Ny Testamente, blev vores synder naglet til korset sammen med Jesus, fordi han som Guds søn – stedfortrædende – tog dommen over vores synder på sig!

I praksis betyder det, at ingen af de synder, jeg som Jesus-troende begår, har magten til at dømme mig ude hos Gud. De har magten til at skade mig selv og andre. Derfor er opgør med synden nødvendig. Men ingen af mine fejltagelser i livet skal få lov at bestemme, hvem jeg er.

Jeg må betragte dem som døde og borte og mig selv som død og uafhængig i forhold til dem!

Levende for Gud

I stedet må jeg se på mig selv som levende for Gud!

Synden findes også et i kristent menneskes liv. Men synden er ikke bestemmende for, hvem jeg er, om jeg er en levende kristen eller en død sild! Synden og døden – magter, som ellers er alt bestemmende i et menneskes liv – rykker nu ned på en lavere plads som besejret. Guds magt, kærlighedens magt, tilgivelsens magt må nu være den bærende magt i mit liv! Alle synder til trods må jeg se mig selv som indenfor, som accepteret og ligefrem elsket!

Al død til trods må jeg se mig selv som en arving til det evige liv i fællesskab med Gud, alle hans børn og alle engle! At se sit liv i det lys er jo nærmest som at være opstået til et helt nyt liv.

Lev livet

”Lad derfor ikke synden herske i jeres legemer”, kunne apostlen så finde på at sige! Hvis din grundtilstand er at være et levende Guds barn, som ikke er fordømt men tilgivet og som ikke skal lægges til last hos Gud, så lev et liv, hvor du er ligeså ødsel med tilgivelse og venlighed over for andre!

Hvis Gud går i størrelse 52, hvorfor skulle jeg så klemme mig ned i en størrelse 32, når nogen kommer på tværs!? I stedet må jeg udforske det liv, den levende Gud ønsker for mig.

Hvor kan jeg tjene? Hvor kan jeg være en forlænget arm for den godhed, Gud ønsker at vise andre? Påskens liv er virkelig et liv! Et frit liv med Gud og et forpligtet liv over for næsten!

Glædelig påske!

Påskesøndag: Mark. 16: 1-8

Jesus genopstår

1 Næste dags aften, da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Salome og Maria, Jakobs mor, vellugtende salver til at salve den døde med. 2 Tidligt søndag morgen, mens solen var ved at stå op, gik de ud til gravhulen. 3-4 »Hvem mon vi kan få til at rulle den store sten væk fra indgangen?« sagde de til hinanden, for stenen var meget tung. Men da de nåede frem, så de, at stenen allerede var rullet væk. Graven var åben. 5 De gik indenfor og så en engel i skikkelse af en ung mand sidde i højre side af gravhulen. Han var iført en lang, hvid klædning. Da kvinderne så englen, blev de forskrækkede, 6 men han sagde til dem: »Vær ikke bange! Er det ikke Jesus af Nazaret, den korsfæstede, I leder efter? Han er ikke her! Han er genopstået. Se selv: Det var her, han blev lagt. 7 Men gå nu hen og sig til Peter og de andre disciple: ‘Jesus tager til Galilæa for at mødes med jer dér, sådan som han har sagt jer.’« 8 Så snart kvinderne var kommet ud fra gravhulen, gav de sig til at løbe alt, hvad de kunne. De var ude af sig selv og rystede af sindsbevægelse. De turde ikke fortælle nogen, hvad de havde oplevet.

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk.