Banebrydende europæisk ID-initiativ

Den 29. maj – 1. juni 2019 havde jeg den meget store ære og fornøjelse at deltage i et møde, som meget vel kan vise sig at blive historisk. Begivenheden, som fandt sted i den lille østrigske by Waidhofen an der Thaya, var den stiftende generalforsamling i Zentrum für BioKomplexität und NaturTeleologie, et institut, som bl.a. skal varetage at fremme intelligent design-hypotesen i Europa.

Som navnet antyder, er der tale om et tysksproget foretagende. Discovery Institute i USA varetager udbredelsen af kendskabet til ID på engelsk; man fandt det således hensigtsmæssigt, at den europæiske afdeling fokuserede på et andet stort sprogområde, nemlig det tyske (Tyskland, Østrig, Schweiz).

Dette faldt i øvrigt meget naturligt, da lederne af instituttet netop er to tyske forskere, palæontolog dr. Günter Bechly og mikrobiolog prof. Siegfried Scherer.

Telos – formål i naturen

Zentrum für BioKomplexität skal også tjene som et europæisk samlingspunkt for indsatsen imod den dominerende materialistiske videnskab, som hævder, at hele den fysiske og biologiske verdens tilsynekomst og tilstedeværelse kan forklares gennem blinde fysiske processer.

Ordet teleologi, som indgår i instituttets navn, kommer af det græske telos, ”formål”, så med naturteleologi menes der altså, at man forudsætter, at der findes formål i naturen, som kan observeres, og som peger på, at en intelligent designer står bag skabelsen af alt levende.

Designerens identitet

Intelligent design er en rent videnskabelig hypotese, som hævder, at vi i naturen kan finde evidens for design. Designerens identitet vil det imidlertid ikke være muligt at fastslå igennem de videnskabelige metoder, som anvendes, så videnskaben kan altså kun fremvise evidens for design, ikke for designerens identitet.

Nogle kreationister (også i Danmark) anser det for mistænkeligt, at ID ikke vil sætte navn på designeren, men lad mig slå fast, at der absolut ikke er tale om noget mistænkeligt; man er simpelthen som ærlige forskere nødt til at begrænse sin hypotese til, hvad der kan fremvises evidens for.

Af den grund lægges der vægt på, at Zentrum für BioKomplexität er en organisation uden religiøst tilhørsforhold (det er dog ikke nogen hemmelighed, at Bechly og Scherer er kristne).

Siegfried Scherer har tidligere arbejdet for en udpræget kreationistisk organisation, hvor han oplevede, at der var spørgsmål, som ikke måtte stilles, fordi de ikke harmonerede med organisationens bibelfortolkning.

På den måde isolerer nogle (ikke alle) kreationister sig fra enhver konstruktiv videnskabelig dialog. ”Sådan er det ikke her! Her må vi stille alle spørgsmål!”, sagde han i sin åbningstale på symposiets første dag.

Ledende ID-forskere underviste

Mødet i Østrig, som varede 4 dage, indeholdt udover en stiftende generalforsamling også 16 foredrag, hvor nogle af de ledende ID-forskere berigede hinanden og os andre dødelige med information og konklusioner omkring deres forskning (vi var kun 4 deltagere, som ikke var forskere). Videnskabsdiscipliner repræsenteret var: biologi, biokemi, mikrobiologi, molekylærbiologi, palæontologi, antropologi, fysik, astrofysik, computervidenskab, matematik og filosofi.

De 11 var professorer, resten af de 27 deltagende forskere havde en eller to ph.d.-grader, og da en del af deltagerne ville være i fare for at miste deres arbejde, hvis det kom frem, at de havde deltaget i et ID-symposium, har der efterfølgende været restriktioner på offentliggørelse af billeder og navne.

Evolutions-tro blev afløst af tro på Gud

De fleste mødedeltagere er dog for længst stået frem med deres tvivl på evolution og har enten båret konsekvenserne eller været så heldige at arbejde ved et universitet, som accepterer deres holdning, og dem kan jeg naturligvis nævne.

Fra Discovery Institute, som er moderorganisationen, deltog således biokemiker Ann Gauger, fysiker Brian Miller og min personlige helt, filosof Stephen Meyer. De to førstnævnte er forskere, jeg regelmæssig er i kontakt med, og det var naturligvis stort at møde dem personligt.

Størst var det dog at møde Meyer, hvis bog ”Signature in the Cell” for år tilbage overbeviste mig om, at der er en Gud, og at den Gud nødvendigvis må være en person – hvis nogen kan tage æren for at have gjort mig kristen, er det Meyer. Jeg var så heldig at skulle tilbringe 1½ time i taxa sammen med Meyer og en anden af de største ID-forskere, biokemiker Michael Denton.

Meyer fortalte mig senere, at han havde det ligesom jeg, da han første gang skulle møde Denton, som i sin tid var Meyers store helt. Både Meyer og Denton viste sig at være pragtfulde mennesker, som har en nysgerrighed overfor verden, som gør, at man kan tale med dem om alt mellem himmel og jord.

I taxaen fortalte Denton mig, at han tit havde besøgt Lindisfarne og havde udviklet stor interesse for vikingernes historie, hvilket naturligvis fristede mig til at nævne, at jeg, i følge min stamtavle, nedstammer fra Svend Tveskæg (Sweyn Forkbeard), som erobrede England i 1013.

På dag 3 havde jeg fornøjelsen af at spise morgenmad sammen med Denton, hvor vi fortsatte vores snak om vikinger. Vi talte også om Brexit, musik og sceneskræk.

Denton er en af de største eksperter i arvelige øjensygdomme, og hans fund af en række retina-sygdomsgener har ført til det første succesfulde forsøg med genterapi udført på Moorfields Eye Hospital i 2009.

Det, som jeg kender Denton for, og som har gjort ham verdenskendt også blandt ikke-fagfolk, er naturligvis hans evolutionskritiske bøger. De mest kendte er nok ”Evolution: A Theory in Crisis” fra 1985 og ”Evolution: Still a Theory in Crisis” fra 2016.

ID har allerede sejret

Når jeg skriver, at mødet i Østrig kan være historisk, er det fordi naturvidenskaben med garanti står overfor et paradigmeskifte, og oprettelsen af det nye institut vil helt sikkert accelerere dette skifte.

Stephen Meyer sagde til mig, at ID sådan set allerede har sejret, vi mangler bare at få spredt budskabet. Meyer sigtede her til mit arbejde, som jo netop går ud på at informere den brede befolkning om de videnskabelige opdagelser, som viser, at evolutionsteorien er forkert.

Etableringen af Zentrum für BioKomplexität vil få betydning for udbredelsen af kendskabet til de videnskabelige data, som tydeligt viser, at intelligens er ophav til livet, og at evolutionsteoriens blinde udirigerede processer umuligt kan producere den vanvittige, biologiske kompleksitet, moderne forskning har afdækket.

Sober forskning

Hvem financierer sådan en organisation? Ja, vi ved jo, at skattekroner betaler for promovering af evolutionsteorien og materialistisk, sekulær ideologi i hele verden, og at ingen ville have held til at få offentlige midler til et forskningsprogram, som tager udgangspunkt i, at verden er designet.

Hvad gør man så? Man får penge fra evangeliske kristne, som ser behovet for, at evolutionsteoriens dominans udfordres i akademia og det offentlige rum, så Zentrum für Biokomplexität und NaturTeleologie er ligesom sin moderorganisation støttet af private midler.

Militante ateister hævder, at forskning udført for kristnes penge vil føre til partiske konklusioner, hvor man snyder på vægten til fordel for resultater, som peger på Bibelens Gud som skaberen af alt liv. De mener, at skattekroner derimod er en slags ”ubesmittede” midler, som nødvendigvis må resultere i objektiv videnskab.

Det materialistiske verdensbillede kan imidlertid ikke påberåbe sig ret til monopol som grundlag for videnskabelig forskning af den simple grund, at materialisme som filosofi meget vel kan være forkert. Hvis filosofisk materialisme, som danner basis for evolutionsteorien, er forkert, vil konklusioner, som drages på baggrund af en a priori bekendelse til materialisme, naturligvis også være forkerte.

Siegfried Scherer pointerede i sin åbningstale vigtigheden af, at ens forskning er objektiv, idet han flere gange sagde: “Vi SKAL følge evidensen – UANSET, hvor den fører os hen.” Denne udtalelse overbeviser mig om, at vi kan have store forventninger og stor tiltro til dette nye institut.

Zentrum für BioKomplexität und NaturTeleologie vil i fremtiden levere sober videnskabelig forskning, som vil ryste det materialistiske paradigme.