Giver koncert i Fredericia under Europa-turné i Danmark

Søndag den 14. juli giver den amerikanske sanger Michael W. Smith koncert i T-Hansen Arena i Fredericia.

Koncerten i Fredericia er den eneste i Danmark under Michael W. Smiths Europa-turné siden lovsangsalbummet ”Surrounded” udkom sidste år.

Alsidigt talent

Den nu 61-årige sanger har udgivet mere end 25 albums, siden han startede karrieren som sanger og sangskriver gennem fire årtier.

Den danske koncert arrangeres af Glow, som er en del af Indre Missions musikarbejde.

”Michael W. Smith har været toneangivende på den kristne musikscene i over 30 år, men han er langt fra færdig med at forny lovsangs-genren.

Han er her, der og alle vegne og har gennem tiden skrevet 32 numre, der er gået nummer 1 på hitlisterne, vundet 3 Grammy Awards og ikke mindre end 45 Dove Awards,” skriver Glow.

Michael W. Smith har solgt over 25 millioner albums verden over. Hans storhedstid var i 1990’erne og 00’erne, men han samler stadig tusinder til sine lovsangskoncerter verden over. Ud over karrieren som sanger og sangskriver har han medvirket i to spillefilm og udgivet 14 bøger, skriver Indre Mission.dk.

”Pladens mest iørefaldende nummer er ’Revolution’, og så har han også en spændende duet med Jordin Sparks, som vandt sangkonkurrencen ’American Idol’ tilbage i 2007, nemlig sangen ’Hey love’, skrev Udfordringens anmelder i marts 2018.
Gode effekter

Udfordringens anmelder skrev om det seneste album:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Der leges med effekter på stemmen, som i sangen ’Chrashing waves’ hvor der synges igennem en ’Vocoder’, og han synger både højere og dybere, end man har hørt før. I sangene ’Forgive’ og ’Who you are’ går han op i falset, og i ’You make me feel this way’ synger han ganske dybt. Det lyder godt det hele.”