Ny sømandsmissionær på arbejde i Diskobugten

Peter Kalstrup er ny sømandsmissionær med base i Aasiaat, hvorfra han skal styrke Sømandsmissionens maritime arbejde i hele Diskobugten og bl.a. besøge anstalten (fængslet). Han vil nok være at træffe i Ilulissat en uge om måneden.

Peter kommer med stor erfaring i arbejdet med mennesker og med et indgående kendskab til livet i Grønland. Han er uddannet socialpædagog og har arbejdet inden for det sociale og relationelle område hele sit arbejdsliv. I Danmark har han blandt andet været i både ungdoms- og voksenpsykiatrien og har gennem seks år været ansat i Kirkens Korshær i Aarhus. De seneste fire år har Peter arbejdet i Grønland. Både i psykiatrien i Nuuk og som lærer i Tasiilaq i ni måneder.

”Fra dag 1 har jeg følt mig godt hjemme i Grønland, fordi man her ikke føler sig lukket inde. De store vidder gør noget! Gæstfriheden er også stor, og så kan jeg godt lide, at man tager tingene, som de kommer. Måske fordi man er så vant til, at natur og vejr f.eks. kan skifte pludseligt,” siger Peter. Han synes, han bruger hele paletten af faglig viden og den erfaring, han har med:

”Jeg har lært rigtig meget af mine grønlandske kolleger. Jeg kan forstå noget grønlandsk, men det tavse sprog – lærer man også meget af. Jeg kan godt lide at snakke med folk. Og lytte. Det har jeg også gjort som frivillig på anstalten. Her oplever jeg, at de indsatte er glade for besøg, da de ofte er langt væk fra deres familier.”

Lægger ører til meget

En del af arbejdet består i at gå ombord på skibene og snakke med besætningerne.

”Jeg synes, der er spændende og oplever, at jeg er velkommen. Et par stykker har haft brug for at læsse af. Det er derfor sømandsmissionæren er der, så arbejdet giver på den måde stor mening. For mig er sømandsmissionær-jobbet en livsstil. Jeg har altid haft interesse for kirke og diakoni. Evangeliet er meget ord, men nu skal jeg omsætte det til handling. Jeg har også ting med ombord, som bliver læst og brugt. Jeg oplever, når jeg siger, jeg kommer fra sømandshjemmet, at så er der allerede en forventning om en vis fortrolighed. Grønlænderne kender sømandshjemmene. Man bliver betroet meget. Mange har eksistentielle tanker ombord, ja nogle er voldsomt udfordret, og jeg har hørt om selvmordstanker. Jeg er god til at huske mennesker. I mit arbejde er der en fin mulighed for at bygge relationer op, fordi nogle af skibene sejler fast rutefart. Noget til fælles har jeg også med søfolkene, da jeg også er væk fra familie og venner. Jeg er glad for at været blevet ansat i Sømandsmissionen, hvor vi kan dele etik og værdier. At være fælles om et godt formål.”